1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Slagelse

Region Sjælland

Vi søger en ambitiøs Ledende overlæge til lungemedicin Medicin 1 på Slagelse sygehus.

Fuldtid

Permanent

Ingemannsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596917
|
Indrykket for 14 dage siden

Lungemedicin i Medicin 1 på akutsygehuset i Slagelse gennemgår lige nu en rivende udvikling. Lungemedicinsk afsnit har været et Covid-afsnit, og er den forbindelse opdateret ift. high-flow, NIV, O2matic og CPAP behandling både i forhold til apparatur og kompetencer. Herudover genoptages i sengeafdelingen UL vejledte pleuradrænager.

I ambulatoriet har vi netop ved at indflytte den specialiserede ILS og sarkoidose funktion, samt starte non-maligne bronkoskopier. Herudover har vi 2 nyligt etablere delelæger med Lungemedicinsk afdeling på Rigshospitalet. Hvis du er ambitiøs for det lungemdicinske speciale håber vi, at du vil være den, der står i spidsen for denne rivende udvikling, og du vil komme til at sætte et markant aftryk på specialet.

I Medicin 1 vil vi være ambitiøse både mht. faglighed og kvalitet for patienterne, og vi vil gerne på tværs af funktionerne være blandt de bedste med sammenlignelige sygehuse i landet. Det er vores ambition at skabe patientforløb, der tager udgangspunkt i en stærk faglighed og i en dedikeret inddragelse af patient og pårørende. Vi ønsker at styrke samarbejdet med andre afdelinger på sygehuset og i hele regionen. Uddannelse skal fortsat være højt prioriteret og endelig er det højeste prioritet at have et arbejdsmiljø, der fordrer sammenhold og samarbejde og ikke mindst et motiverende og meningsfuldt arbejdsliv.

Den ledende overlæge udgør, sammen med oversygeplejerskerne for henholdsvis sengeafdelingen og ambulatoriet, afsnitsledelsen.

Vi har brug for en modig, ambitiøs og kompetent person, der skal hjælpe med at virkeliggøre denne ambition. En ledende overlæge der sammen med vores dygtige oversygeplejersker kan løfte vores afdeling og være med til at skabe det fundament, som vi skal bygge vores fremtidige udvikling på. Vi mangler en ledende overlæge, der sammen med oversygeplejerskerne kan skabe en fælles retning for medarbejderne på en måde, som motiverer den enkelte.

Vi ved godt, vi stiller store krav, men vi skal nok belønne med et godt arbejdsliv, hvor du selv vil have stor indflydelse på indhold og udformning.

Hvem er du?

Du er uddannet speciallæge i lungemedicin og har meget gerne med en bred erfaring med forskning, kvalitetsudvikling eller uddannelse, men det er ingen betingelse. Du skal være god til samarbejde både internt og eksternt. Du må gerne have ledelses og -uddannelseserfaring. Du skal dog have lysten til at lede en engageret personalegruppe og kompetencerne til at styrke afdelingen fagligt.

Vores Afdeling

Afdelingen varetager de lungemedicinske opgaver på Slagelse Sygehus. Vi er aktuelt 7 speciallæger i lungemedicin.

Vi er indenfor de sidste 2 år godkendt til hoveduddannelsesfunktion i common trunk, og er helt aktuelt også blevet godkendt til specialedelen. Herudover varetager vi uddannelse af KBU, introduktionslæger, og videreuddannelse af speciallæger indenfor flere andre internt og alment medicinske specialer. Der er derfor meget stor fokus på uddannelse i afdelingen.

Lungemedicinsk sengeafdeling er et afsnit med 24 sengepladser i nyt byggeri med primært enestuer. Ambulatoriet har alt indenfor lungemedicin på hovedfunktionsniveau hørende til sygehusets optageområde samt en samarbejdsaftale af den højt specialiserede funktion i ILS/sarkoidose.

Du vil blive en del af Medicinsk Afdeling 1, som har grenspecialerne lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi og reumatologi. Vi har i alt 44 stationære og 4 daghospital senge fordelt på t0 afsnit og omfattende ambulant aktivitet indenfor specialerne.

Afdelingen varetager desuden undervisning af medicinstuderende fra Københavns Universitet og har tilknyttet kliniske lektorater, der aktuelt ikke er besatte.

Det er muligt at læse mere her: Medicin 1, Slagelse Sygehus og Region Sjælland.

Du vil have en kort vej til afdelingsledelsen, der altid vil være lyttende og er klar til at løse udfordringer i fællesskab.

Om stillingen

Du vil sammen med oversygeplejerskerne for henholdsvis sengeafsnittet og ambulatoriet være ansvarlig for afsnittets samlede drift og udvikling. Du skal lokalt sikre den faglige kvalitet, samt udvikling af lokale lægefaglige instrukser og retningslinjer. Du vil som led i den nye overenskomst få ledelse af lægegruppen tilknyttet specialet.

Ugen tilrettelægges med fast tid til administration og møder efter behov. Den resterende tid er kliniktid, der kan planlægges efter dine præferencer indenfor faget.

Arbejdsopgaver:

  • Garant for den faglige og patientoplevede kvalitet.
  • Ledelse og udvikling af specialets afsnit - herunder deltagelse i daglige konferencer og målstyringsmøder.
  • Klinisk arbejde.
  • Deltagelse i ledergruppeaktiviteter i Medicin 1.
  • Repræsentation af afdelingen i eksterne fora bl.a. Sundhedsfagligt Råd.

Vi tilbyder:

  • Et lægefagligt miljø med mulighed for tæt sparring, både inden for afdelingens specialer i det fælles ambulatorium.
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kolleger i et godt arbejds- og under- visningsmiljø.
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår;

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger;

Vil du høre mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt ledende overlæge Lene Marie Isaksen, 93576410, [email protected]

Ansøgning

Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret og systematisk til de syv lægekompetencer i det fremsendte ansøgningsmateriale, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse.

Start; 1.7.24 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist; 27.5.24

Samtalerne forventes afholdt den 30.5.24

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

 Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Slagelse
Overlæge
Sjælland
Ledelse
Slagelse
Ledelse
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Ledende overlæge eller overlæge til Psykiatrisk Akutmodtagelse, Psykiatrisygehuset Slagelse

    Fuldtid

    Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Fælledvej 11, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Vestsjællandscentret 10, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job