1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Esbjerg Kommune
UDLØBET

Det Faglige Hus

Vi søger trainees til Faglig hjælp og Retssager i Esbjerg

Fuldtid

Tidsbegrænset

Havnegade 33, 6701 Esbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2540129
|
Indrykket for 77 dage siden

Start din karriere som trainee i Det Faglige Hus, hvis du er vild med tal og paragraffer.

Fra trainee til faglig konsulent

Gør karriere i Faglig hjælp og Retssager, hvor vi den 1. september 2024 tilbyder dig en attraktiv trainee-uddannelse på 12 måneder, der åbner døre til et spændende job med mulighed for karriereudvikling.

Vi garanterer:

  • Stor indflydelse og ansvar i jobbet
  • Spændende arbejdsopgaver
  • God løn under uddannelsen på 21.000 kr. pr. måned
  • Attraktive ansættelsesvilkår
  • Stor chance for fastansættelse
  • Mulighed for at gøre karriere
  • Opbakning og støtte fra gode kolleger, hvoraf nogle selv har været igennem traineeforløbet hos os.

Om jobbet

I Faglig hjælp og Retssager tilbyder vi et spændende og alsidigt traineeforløb, hvor du får mange forskellige opgaver, når du skal hjælpe vores medlemmer, der har brug for vores råd og juridiske vejledning i forbindelse med deres ansættelsesforhold.

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af ansættelsesretslige problemer, det kan fx være:

  • at hjælpe medlemmerne med få manglende løn og feriepenge.
  • at anmelde krav til Lønmodtagernes garantifond, hvis en arbejdsgiver går konkurs.
  • at kontrollere, om medlemmerne har fået korrekt løn.
  • at hjælpe medlemmerne med at få det korrekte opsigelsesvarsel.
  • at fortolke overenskomster.

Når du er længere i forløbet, vil du også få mulighed for at behandle flere typer sager om ansættelsesretslige problemer såsom bortvisninger, fratrædelsesaftaler, usaglige opsigelser m.v.

Fælles for alle typer af sager er, at du dagligt vil skulle være i kontakt med både vores medlemmer, som du repræsenterer og arbejdsgivere, herunder arbejdsgiverforeninger og advokater, som forhandler på vegne af arbejdsgiverne. Vi gør meget ud at at lytte til vores medlemmer og deres forskellige behov for juridisk hjælp. Du kan se frem til et arbejde, hvor ikke 2 dage er ens.

Vi har planlagt din uddannelse, så den bliver en blanding af sidemandsoplæring og selvstændigt arbejde.

Du kan se frem til at få 66 gode kolleger i Faglig hjælp og Retssager, hvor vi er delt op i teams. Du bliver en del af teamet med faglige konsulenter. Herudover har vi et advokatteam, et arbejdsskadeteam og et Social Team.

Hvad forventer vi af dig?

Du skal have bestået eller forvente at bestå en:

  • kort videregående uddannelse, fx finansøkonom, markedsføringsøkonom eller serviceøkonom.
  • mellemlang videregående bacheloruddannelse, fx civiløkonom eller finansbachelor.
  • andre relevante uddannelser.

Er du vild med tal og paragraffer og har nemt ved at sætte dig ind i lovstof og it-systemer, er det en fordel. Det er et ekstra plus, hvis du er god til Excel.

Vi har en bred medlemsskare, så det er derfor også en fordel, hvis du taler engelsk.

Du er som person positiv, serviceminded og initiativrig og vil gerne være på en arbejdsplads, hvor der er travlt, og hvor vi stiller krav til dig, men også belønner dig, når du går forrest, tænker hurtigt og får noget fra hånden.

Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge

Du vil komme til at arbejde på et af vores kontorer i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen. Vi lægger vægt på, at du som medarbejder trives i jobbet, og det er vigtigt for os, at du er glad, både når du møder op på job, og når du går hjem til fyraften. Vi er en arbejdsplads, som husker at fejre vores succeser, og dem har vi heldigvis mange af.

Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Under uddannelsen er lønnen 21.000 kr. pr. måned. Herudover kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder og betalte pauser – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.

Når du har gennemført traineeforløbet på 1 år, er der stor chance for, at vi kan tilbyde dig et fast job som faglig konsulent.

Er jobbet noget for dig?

Lyder jobbet som noget for dig, så send os en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningsformularen på detfagligehus.dk.

Forventer du at afslutte din uddannelse i sommeren 2024, skal du skrive det i din ansøgning. Du skal desuden vedlægge kopi af din studiejournal og eksamenskarakterer.

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, må du gerne kontakte teamleder Rikke Buhl på tlf. 8816 1821.

Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 219.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Ansøgningsfrist:

3. maj 2024

Ansættelse:

1. september 2024

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Trainee
Syddanmark
Trainee
Esbjerg Kommune
Elev og Trainee
Syddanmark
Elev og Trainee
Esbjerg Kommune

Andre job der minder om dette

    EDC Poul Erik Bech

    Til vores boligbutik i Esbjerg & Hjerting søger vi en salgstrainee

    Fuldtid

    Kirkegade 9, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Deltid

    Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Storegade 246, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 42 dage siden

    Fuldtid

    Skovridervej 27, 6715 Esbjerg N, Danmark

    Indrykket for 47 dage siden

    Deltid

    Hulvej 31, 6731 Tjæreborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job