1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Egedal
UDLØBET

Egedal Kommune

Vi vokser i Egedal, derfor søger vi en praksiskonsulent med skolebaggrund til PPR fra 1. august 2024 i en fast fuldtidsstilling

Fuldtid

Permanent

Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, Danmark

SE PÅ KORT
Egedal Sundhedscenter
ID: 2571934
|
Indrykket for 48 dage siden

Egedal er en kommune, hvor fællesskab om opgaver og udvikling går hånd i hånd med fleksibilitet og balance for os som mennesker. Det betyder helt konkret, at vi har mindre fokus på hierarkisk organisationsstruktur, hvor opgaverne løses i siloer, og mere fokus på fællesskabende organisationsstruktur, hvor opgaverne løses sammen på tværs. Vi kalder det fælles om opgaven. 

Du er forankret i PPR sammen med 4 øvrige praksiskonsulenter, der løser en bred vifte af opgaver på kommunens ti skoler. Du har også mulighed for at blive tilknyttet forskellige indsatser som fraværsteamet, STIME, visitationsmøder eller andre indsatser, som løses tværfagligt. 

Derudover består PPR af logopæder, psykologer, konsulenter, sproggruppepædagoger samt flersprogsvejledere. Vi har en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet - altid med fokus på opgaven. En del af din arbejdsuge vil foregå ude på skolerne, samtidig vil du have en fast arbejdsplads på rådhuset. En del opgaver løses alene, dog altid i sparring med øvrige konsulenter og PPR-lederen. Da der er mange samarbejdspartnere kræver det fleksibilitet.

Som konsulent tæt på praksis er dine opgaver alsidige og består bl.a. i:

  • Understøttelse af områdets skoleledelser og teams i deres arbejde med fællesskabende didaktikker og børnefællesskaber – du skal facilitere og styrke mulighederne for at udvikle og kvalitetssikre de inklusionspraksisser, der arbejdes med på skoler til gavn for både børn/unge, medarbejdere og ledere.
  • Inspiration og sparring i det forebyggende arbejde du skal observere og iagttage børnefællesskaber og undervisning, og du formår at skabe konstruktive og udviklende refleksionsrum sammen med de professionelle. Du formår at tilbyde aktuel viden og konkrete ideer til det forebyggende arbejde med klassetrivsel.
  • Facilitering og planlægning af processer  du skal kunne planlægge og facilitere temamøder og møder for vejledere samt forberede, gennemføre og følge systematisk op på nedsatte mål og implementeringsprocesser.
  • Facilitere forældremøder - du skal kunne bidrage med facilitering af forældremøder med temaet inkluderende fællesskaber og i øvrigt i samarbejdet om facilitering af forældrefællesskabet omkring børn og klasser.

Vi ser gerne, at du:

  • Er læreruddannet med relevant efter- og/eller videreuddannelse - gerne med ledelseserfaring.
  • Brænder for arbejdet med at skabe inkluderende læringsfællesskaber og inkluderende didaktik og pædagogik.
  • Har en bred erfaring med inklusionsvejledning og viden om at implementere tiltag og strukturer, som inkluderer alle børn. Du ved, hvad der kendetegner en inkluderende skolekultur, og du har erfaring med at arbejde udviklende med klasseledelse, relations- og kommunikationskompetence og formår at iagttage og vejlede andre professionelle.
  • Har en professionel viden, der er forankret i et grundlæggende kendskab til folkeskolen og et indgående, erfaringsbaseret kendskab til de mange professionelle dilemmaer, der udspiller sig i arbejdet med børn og unge.
  • Kan befinde dig i et arbejdsfællesskab, hvor du forventes at kunne samarbejde bredt og fleksibelt med relevante fagprofessionelle om at løfte forskellige opgaver relateret til den fælles kerneopgave – både på forvaltningen og ude på skoler og institutioner. Vi løfter opgaven så tæt på børnene som muligt, og derfor finder din opgaveløsning primært sted ude på skolerne, hvor du etablerer og indgår i relevante, professionelle relationer for at kunne løfte kerneopgaven bedst muligt.
  • Er selvstændig, systematisk og metodisk i opgaveløsningen, og at du formår at facilitere frugtbare møderum, samt lede udviklingsprocesser og skabe overblik på hhv. mål og effekt.
  • Kommunikerer godt på skrift og i tale.
  • Formår både at indgå i respektfulde, tillidsfulde relationer, men at du også har modet til at udfordre synspunkter og skabe refleksionsrum sammen med skoleledelserne om pædagogisk praksis med systematisk inddragelse af aktuel viden, forskning og data.

Vi tilbyder:

Et spændende job, hvor du bliver en del af et stærkt og tværfagligt arbejdsfelt med engagerede og aktive kollegaer på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi både er samskabende om meningsfulde løsninger, men også løser opgaverne selvstændigt og ansvarsfuldt. Vi vægter den tværfaglige sparring højt. Vores arbejdsfelt er komplekst og præget af kontinuerlig udvikling og forandringer, og derfor gør vi os umage for gode løsninger, der er til gavn for vores børn og unges trivsel, læring og udvikling.

Du kan være med til at præge udviklingen af en tilgang tæt på praksis i samarbejde med gode og kompetente kolleger.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af PPR, Skole og Dagtilbud Maria Mittag på telefon 72 59 80 12.

Ansøgningsfrist er den 12. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes at være tirsdag d. 18. juni 2024.

Når du ansøger, bedes du vedhæfte uddannelsesbevis, CV, dokumentation for tidligere arbejde og andre relevante oplysninger. Der indhentes referencer, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Egedal
Konsulent
Hovedstaden
Praksiskonsulent
Egedal
Praksiskonsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    S/I Selma Marie

    Neurorehabilitering Selma Marie søger en kompetent souschef

    Fuldtid

    Hampelandvej 11, 3650 Ølstykke, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Jægerbakken 40, 3670 Veksø, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Skelhøjs menneskesyn: Alle mennesker er unikke og ligeværdige. Mennesker er forskellige, har forskellige behov, evner og færdigheder, men uanset hvem vi er og hvad vi kan, har vi alle den samme værdi ... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
    Egedal Sundhedscenter

    Fuldtid

    Rådhusstrædet 4, 3650 Ølstykke, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Plejecenter Egeparken er et velfungerende plejecenter fra 2016, der ligger lige ved siden af Egedal station. Vi består af 72 boliger fordelt på 3 etager. Vil du at være med til at fortsætte den faglig... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
    Egedal Sundhedscenter

    Fuldtid

    Kratkær 6, 2765 Smørum, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vi står midt i en spændende forandring i vores organisation og søger derfor en dedikeret sygeplejerske, der ønsker at bidrage til udviklingen. Egedal Kommune ønsker at styrke den borgernære hjemme- og... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
    Egedal Sundhedscenter

    Fuldtid

    Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Sygeplejersker til Egedalgruppen i Egedal Kommune Vil du være med i opstarten af en ny organisering, og kan du se dig selv i en tværfaglig gruppe af hjemme-/sygepleje, hvor du vil få en meningsfuld og... Læs mere
    Egedal Sundhedscenter
Søg efter andre job