1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Køge
UDLØBET

Ellemarkskolen

Viceskoleleder til Ellemarkskolen i Køge Kommune

Fuldtid

|

Gymnasievej 10, 4600 Køge, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Køge
ID: 2071353
|
Indrykket for 145 dage siden
 
Viceskoleleder til Ellemarkskolen i Køge Kommune
Da vores nuværende viceskoleleder vender tilbage til lærerjobbet, søger vi fra 1. maj 2023, en struktureret og velfunderet viceskoleleder, der har erfaring med administrativ skoledrift og personaleledelse.
 
Måske er du vores nye viceskoleleder, der sammen med resten af ledelsesteamet og vores dygtige medarbejdere, kan sætte ramme for skoleårets planlægning, økonomistyring og sammen med ledelsesteamet, tænke strategisk og sætte tydelig pædagogisk retning.
 
Ledelsen består af en skoleleder, en viceskoleleder og en pædagogisk leder. Vi tror på at vi tænker bedst sammen, og derfor er samarbejde et nøgleord for os. Vi arbejder tæt sammen med vores tillidsfolk, vores koordinatorer, og i det hele taget er sparring en del af dagligdagen.
 
Vi arbejder ud fra det udgangspunkt, at børn gør det så godt som de kan, og vi arbejder målrettet for, at alle børn oplever glæde og stolthed ved at præstere fagligt og at alle er en del af sunde børnefællesskaber.
 
Kompetencer og erfaringer:
Vi ønsker en viceskoleleder, der kan kende sig selv her.
  • Du har godt greb om økonomi og erfaring med skoledrift og ledelse.
  • Du har erfaring med skoleårets planlægning, økonomistyring & skemaoverblik. Vi anvender KMD Opus og KMD Educa Personale.
  • Du er struktureret, har overblik og sans for organisering.
  • Du er teamspiller ift. skolens ledelsesteam og Ellemarkskolens medarbejdere, og du kan ligeledes arbejde selvstændigt og målrettet.
  • Du er medskaber og understøtter den gode arbejdsplads med trivsel og arbejdsglæde, ved at være dialogskabende og løsningsorienteret.
  • Du har en lærerbaggrund.
  • Har et skarpt blik for samspillet mellem skoledrift og skoleudvikling.
  • Du er smilende/imødekommende og skaber skaber tillid og positive relationer.
  • Du kommunikerer sikkert på alle niveauer – både i mødet med mennesker og på skrift.
  • Du trives i en kompleks hverdag med humor, udfordringer og tempo.
  • Du er rodfæstet og stabil under pres.
  • Du er tæt på medarbejderne og har et inkluderende børnesyn og den grundantagelse at børn gør det så godt som de kan.
  • Måske er du også skarp til sociale medier og profilering.
 
I vores indskoling har vi i de sidste tre år arbejdet målrettet med inklusion, og har I fællesskab skabt en struktur og pædagogisk praksis, der understøtter alle børn.
 
I vores udskoling arbejder vi med sunde fællesskaber som fundament for den gode undervisning. Vi sigter mod, at alle elever forlader os fagligt og menneskeligt velfunderede og med et solidt dannelsesfundament.
 
Vi har dygtige medarbejdere, der dagligt løfter en kompleks pædagogisk opgave med sikker hånd. Vi ved, at vi løfter bedst i flok, og derfor bruger vi god tid på fagteams og årgangsteams. På Ellemarkskolen spiller vi hinanden gode.
 
Ellemarkskolen har dygtige og ansvarsfulde koordinatorer, et stærkt resurseteam, som er fundamentet for vores inklusionspraksis. Vi har et ambitiøst PLC med dygtige og kompetente vejledere og didaktiske frontløbere.
 
Ellemarkskolen
Ellemarkskolen er en 1, 2 og 3-sporet skole fra 1968 med 400 elever samt 60 ansatte. Her er en dygtig og engageret personalegruppe. Skolen er beliggende på Gymnasievej i udkanten af Køge by. Skolens beliggenhed, lige op ad Køge Ås i grønne omgivelser, giver fine muligheder for at inddrage natur og udeaktiviteter i dagligdagens undervisning og fritidsaktiviteter.
 
Køge Kommunes sportsklasser 7.- 9. klasse er en integreret del af Ellemarkskolens udskoling. Et af målene for sportsklasserne er, at udvikle et frugtbart samarbejde mellem de unge mennesker, skole, idrætsklubber og forældre.
 
Ellemarkskolen har et godt kollegialt miljø, hvor den fælles bestræbelse går ud på at skabe bedre resultater, mens børnene trives. Alle børn har ret til at blive udfordret og opleve succes – så derfor spejler vi det positive i vores pædagogiske arbejde.
 
Ellemarkskolen har som lærings- og udviklingssted:
  • opmærksomhed på at følge med i samfundets udvikling, og møde børn og familier der hvor de er
  • vilje og evne til fortsat udvikling af børnenes læreprocesser og trivsel
  • faglig begejstring både hos børn og voksne
  • en bred elevprofil der afspejler det samfund vi er en del af – sammen kan vi noget særligt
  • et målrettet arbejde med holddeling og særlige indsatser – både i top og bund
  • faglig udvikling båret af ambitioner, motivation, glæde, nysgerrighed og engagement
  • voksne der møder børnene anerkendende og udstråler lyst til samvær med dem.
 
Ellemarkskolen har som arbejdsplads
  • høje ambitioner og tydelige forventninger
  • fokus på at vi spiller hinanden gode
  • et vægtet samarbejde mellem tillidspersoner, koordinatorer og ledelse
  • respekt for forskelligheder og rum til at udvikle sig og prøve nye veje
  • fokus på balancen mellem privatliv og arbejdsliv
  • fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • rum for den enkeltes udvikling af fagligt potentiale.
 
Har du lyst til at vide mere om stillingen og/eller at besøge os, så kan du rette fortrolig henvendelse til skoleleder Louise Schaaf på 23804120. Vi har virkelig god kaffe.
 
Ansættelsesforløb praktisk
Søg stillingen via HR-skyen senest den 28. februar 2023 klokken 12.00.
 
Der afholdes to samtaler, og der indgår personlighedstest før anden samtale.
 
Første samtale afholdes onsdag den 8. marts 2023 fra om eftermiddagen.
 
Anden samtale afholdes mandag den 13. marts 2023 fra om eftermiddagen.
 
Vi indhenter referencer efter anden samtale.
 
Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Alle os på Ellemarkskolen
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning, CV og billede.
 
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk 
 
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
 
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst:
 
Louise Schaaf
Skoleleder
56676840
23804120
 
Ansøgningsfrist:
28. februar 2023
kl.: 12:00
 
Send din ansøgning via knappen 'Send ansøgning'.
 
Læs mere om Køge Kommune som arbejdsplads og se en kort film om vores personalepolitiske grundlag her.
 
I Køge Kommune er vi på forkant med fremtiden. Køge Kommune er et regionalt kraftcenter med 60.000 borgere, og en dynamisk arbejdsplads for 4.300 medarbejdere. Vi er en arbejdsplads, som vægter faglige fællesskaber højt, og som giver plads til udvikling og indflydelse. Køge Kommunes vigtigste ressource er medarbejderne, og vi arbejder sammen for at skabe en attraktiv arbejdsplads ud fra værdier som fleksibilitet og ansvar.
 
#sammenomkøge
Source: Ofir advertiser

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skolebestyrer
Køge
Skolebestyrer
Sjælland
Skoleleder
Køge
Skoleleder
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Køge Handelsskole

    Lærer i International Økonomi til HHX på Køge Handelsskole

    Fuldtid

    |

    Uddannelsesvej 20, 4600 Køge, Danmark

    Fuldtid

    |

    Tessebøllevej 1 A, 4681 Herfølge, Danmark

    Hvem er vi? Troldehøjen er en selvejende institution med gode lokaler, stort udeområde, dyr og egen bus. Vi har plads til ca. 55 børn fra 0,8-6 år. Vi har en særlig Friluftsprofil med fokus på natur, ... Læs mere
    Troldehøjens Børnehave

    Deltid

    |

    Jernstøbervænget 9, 4600 Køge, Danmark

    Fuldtid

    |

    Lykkebækvej 1, 4600 Køge, Danmark

    Fuldtid

    |

    Lykkebækvej 1, 4600 Køge, Danmark

Søg efter andre job