Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en videnskabelig assistent til idrætsvidenskab pr. 1. november 2023 eller snarest muligt derefter. Stillingen udgør 30 timer pr. uge og er en tidsbegrænset stilling på 1 år og 8 måneder.
Institut for FolkesundhedSom videnskabelig assistent på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et ambitiøst og internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere – kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idræt, optometri og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger – heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Dine arbejdsopgaverSom videnskabelig assistent er dine primære opgaver at arbejde på to projekter omhandlende fysisk træning for sklerose patienter. Du bidrager herigennem til udviklingen af instituttets fagområde gennem forskning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med kompetente kolleger.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Rekruttering, screening og inklusion af forsøgspersoner
- Koordinering af test sessioner
- Testning af forsøgspersoner
- Databehandling af opsamlede data
- Fysisk træning af forsøgspersoner
- Oplæring og supervision af træningsinstruktører
Du refererer til lektor Lars Hvid.
Dine kompetencer Du har en kandidatgrad i idrætsvidenskab eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med træning og testning af patienter. Kendskab til test af muskelstyrke samt dataanalyse er ligeledes en fordel.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde
disse faglige kriterier.
Spørgsmål til stillingenHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor Lars Hvid tlf.: +45 9350 8717.
Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Idrætsvidenskab, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 39.
Ansættelsesgrundlag
AnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Bedømmelsesudvalget kan beslutte at efterspørge ikke indsendt materiale i bedømmelsen. I så fald kontakter vi dig, og du vil være forpligtet til at indsende materiale, medmindre din ansøgning trækkes tilbage.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk