1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Departementet

Vil du arbejde med EU's erhvervspolitik og det danske EU-formandskab?

Fuldtid

Permanent

Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2593838
|
Indrykket for 86 dage siden

Brænder du for EU og erhvervspolitik? Vil du være med fremme danske styrkepositioner ved at sikre gode internationale rammevilkår for erhvervslivet? Synes du, det kommende danske EU-formandskab lyder spændende? Så er du måske vores nye kollega i kontoret for Internationale Forhold i Erhvervsministeriet.

Om jobbet

Vores kollega er blevet konstitueret kontorchef i et andet kontor, og derfor søger vi ny kollega i Erhvervsministeriets kontor for internationale forhold. Vi arbejder for gode internationale rammevilkår for erhvervsliv og forbrugere. I lyset af den geopolitiske udvikling har vi fokus på at præge på den nye globalisering for at understøtte dansk erhvervsliv. Det indebærer arbejde med en fremsynet industripolitik, et velfungerende indre marked og værktøjer som eksportkontrol og sanktioner. Samtidig vil jobbet indebære arbejde med det kommende danske EU-formandskab, hvor Erhvervsministeriet med sine mange EU-sager spiller en central rolle.

Som ansat i Erhvervsministeriets departement er din vigtigste opgave at være bindeled mellem teknisk faglighed og politik. I kontoret for Internationale Forhold er vi samtidig bindeled mellem EU-forhandlinger og national politik.

Vi lægger vægt på, at det er sjovt at gå på arbejde, at løfte i flok og skabe god udviklingsmuligheder. Du vil bl.a. få ansvar for:

 

  • En opgaveportefølje med masser af EU-politik og internationale forhold
  • Forberedelse og eksekvering af det kommende danske EU-formandskab
  • Processtyring og dialog med styrelser og øvrige ministerier i koordinationen af regeringens holdninger til EU-sager på erhvervsområdet, interessevaretagelse på EU-plan i sager af betydning for dansk erhvervsliv m.v.

 

Om dig

Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse og er nyuddannet eller har få års erhvervserfaring. Du har en interesse for EU og internationale forhold og forståelse for den nationale politiske dagsorden. Kendskab til EU’s politikker på EM’s område generelt og praktisk erfaring med EU, fx gennem praktikophold, vil være en fordel.

Du er løsningsorienteret, kan lide at samarbejde med andre og behersker engelsk på et højt niveau mundtligt såvel som skriftligt. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor to dage ikke er ens, og hvor du skal skifte mellem forskellige opgaver i løbet af dagen. Du skal synes, det er okay, at andre har svarene og den faglige viden, mens du stiller spørgsmålene, justerer retningen, kører processerne, så den faglige kvalitet er på plads. Det er derfor afgørende, at du har et godt overblik og flair for at samarbejde og skabe kompromisser på tværs af styrelser og ministerier. Herudover forventer vi, at du kan formidle komplekse problemstillinger kort og præcist – skriftligt såvel som mundtligt.

Om os

I kontoret for Internationale Forhold kan vi tilbyde en spændende og forskelligartet hverdag, hvor der vil være mulighed for at stifte bekendtskab med en bred pallette af EU-sager med relevans for danske virksomheder og forbrugere. Vi har generelt en hverdag, hvor der både gives og forventes stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstid og -opgaver. Vi har en god og uformel omgangstone, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Vi lægger vægt på, at der er mulighed for sparring og udvikling i rollen.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Er du interesseret?

Send din ansøgning via linket senest den 30. maj 2024. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.

Samtaler vil blive afholdt i uge 23 og uge 24. Tiltrædelsesdatoen er 15. august 2024. Der vil blive brugt case samt personligheds- og logikanalyse i forbindelse med samtalen.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, handicap, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til chefkonsulent Nicoline Stenkjær Laursen på telefon 91 33 72 23.                                                                                            

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvordan er det at arbejde i Erhvervsministeriets departement?

I Erhvervsministeriets departement ønsker vi at skabe gode og konkurrencedygtige rammebetingelser, så dansk erhvervsliv også i fremtiden er i stand til at skabe solid vækst og velstand. Vi vil medvirke til at gøre det attraktivt at investere og udvikle virksomhed i Danmark. På en bred vifte af ressortområder - fra boligfinansiering og forbrugerforhold til life science og den teknologiske udvikling af erhvervslivet samt rammevilkår for finansielle virksomheder - er vi med fra de første diskussioner om nye initiativer og lovforslag til udviklingen og eksekveringen af dem.

Vi er 200 ambitiøse og engagerede medarbejdere, men vores netværk og kontaktflade rækker langt uden for Slotsholmen. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets syv styrelser og de selvstændige offentlige virksomheder, som vi har ansvar for. Og vi er i dialog med virksomheder, interesseorganisationer, EU og OECD. Vi værdsætter en arbejdsplads med en stejl læringskurve, og vi lægger vægt på faglig nysgerrighed, som skal gøre os i stand til at have blik for fremtidige forretningsmodeller i lyset af den teknologiske og grønne omstilling og den geopolitiske udvikling.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Landbrugsstyrelsen

    Fuldmægtig til Kvalitet & Revisionsteam i København

    Fuldtid

    Nyropsgade 30, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Adelgade 11, 1304 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job