Ganespalteafdelingen i Århus søger en specialtandlæge i ortodonti 1-2 dage om ugen til en fast stilling. Hvis du kan komme tirsdage samt efter aftale, vil det passe afdelingen rigtig godt, men det afhænger selvfølgelig også af din kalender. Opstart den 15. august 2023 eller snarest herefter.
Om stillingen:
Dine primære opgaver vil være at planlægge og gennemføre behandlingsforløb. Behandlingen varetages i samarbejde med en af vores dygtige klinikassistenter. Vi har ansat fem specialtandlæger på deltid, og der er altid tid og plads til faglig sparring. Der er også mulighed for at indgå i udviklingsarbejde sammen med kolleger eller have egne projekter. En gang om måneden har vi konference med deltagelse af kolleger fra Tand-, mund-, og kæbekirurgisk afdeling med henblik på at visitere patienter til kirurgisk behandling.
Hvem er vi:
Ganespalteafdelingen har landsdelsfunktion. Vi tilbyder behandling og livslang opfølgning til børn og voksne, som er født med en læbe-ganespalte. I afdelingen har vi flere faggrupper ansat: specialtandlæge, klinikassistent, tekniker, protetiker, sundhedsplejerske, logopæd, psykolog, administration og leder.
Vi har 4 klinikker på afdelingen og er ved at indkøbe CBCT. Vi benytter Region Midtjyllands sagssystem EPJ, Trios intraoroal scanner og Dolphin. Afdelingen har egen tekniker ansat.
Afdelingen er præget af tillid til hinanden, faglig integritet og gensidig respekt. Vi værdsætter, at der er plads til forskellighed. Der er altid hjælp at hente, når der er opgaver, som skal løses – både de små og de store opgaver. Vi griner sammen og der er en god stemning. Der er hjerterum både til hinanden og de mange børn og voksne, som kommer i vores afdeling.
Dine kvaliteter:
Vi lægger desuden vægt på:
Andre praktiske oplysninger:
Kontakt:
Du kan kontakte specialtandlæge Lut Hvidkjær på tlf. 78 47 95 33 eller afdelingsleder Louise Leturgie på tlf. 29221936 for yderligere oplysninger.
Ansøgningsfrist: mandag d. 19. juni 2023
Samtaler forventes gennemført onsdag d. 21 juni efter kl. 16.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir