Borgercenter Børn og Unge (BBU) City-Østerbro søger to familierådgivere til indsatsen En God Familiestart
En God Familiestart er en tidlig indsats for 0-3-årige og deres familier i et tværgående samarbejde mellem Borgercenter Børn og Unge (BBU) og sundhedsplejen under Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF). Indsatsen er i forvejen implementeret i 4 bydele i København og skal nu implementeres her på City-Østerbro. En god Familiestart understøtter Københavns Kommunes øget fokus på småbørnsområdet og barnets første 1.000 dage.
En god familiestart er et tidligt forebyggende vejledningstilbud, som retter sig mod småbørnsfamilier i sårbare og udsatte positioner, hvor formålet med den tværfaglige indsats er at støtte forældre til at skabe struktur, tryg tilknytning samt stabile relationer til deres barn. Det er derfor håbet, at der via indsatsen kan skabes bedre udviklingsmuligheder for både barnet og familien og derved forebygge behov for mere indgribende støtte senere i barnets liv.
Målgruppen og problemstillingerne kan være mangeartet men fælles er, at der i familierne arbejdes ud fra metoderne COS-P (Circle of security) og ICDP (International Child Development). En del af stillingen indebærer desuden, at du indgår i daginstitutions-socialrådgiverarbejdet, hvor vi har fokus på brobygning til daginstitutionerne og tidlig forebyggelse.
Indsatsen hos BBU City-Østerbro vil være forankret under Styrket Modtagelse, der bl.a. tæller vagtteamet og daginstitutionssocialrådgiverne. En del af indsatsen inkluderer også medarbejdere fra sundhedsplejen, som fortsat vil være organisatorisk under BUF, men I vil stadig være en samlet gruppe med en fælles tovholder.
Vi søger en kollega, som:
Vi tilbyder:
Løn og ansættelsesforhold
Stillingerne er fast og på 37 timer ugentligt, med opstart enten 1. maj eller 1. juni 2023. Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om ny løn. Ved ansættelse indhenter vi udvidet straffeattest og en børneattest.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Anna Savel på 2331 1175.
Søg via linket senest tirsdag den 28. marts 2023