Syg i ferien: Hvad gør du?

author-avatar

af Mina Poulsen

Det utænkelige er sket: Du er blevet syg under eller lige inden din ferie, og den længe ventede tur sydpå er i fare. Heldigvis indeholder ferieloven en række regler, som giver dig mulighed for at holde erstatningsferie.

Så kan du få alligevel holde betalt ferie, selvom du er blevet syg? Det hele afhænger af, om du er blevet syg før ferien eller i selve ferien.

Syg før ferien

Det er nok de færreste, som kan styre, hvornår de bliver syge. Men hvis du kunne, ville du helst ligge dig syg før ferien. Bliver du ramt af sygdom før ferien, har du nemlig ret til IKKE at påbegynde ferien – og har krav på erstatningsferie.

Reglerne siger, at du skal melde dig syg, inden din første ”arbejdsdag” i ferieperioden begynder. Det vil altså sige, at du godt kan kontakte din chef og melde dig syg om lørdagen, hvis din ferie er planlagt til at starte om mandagen.

Da du er blevet syg inden ferien, vil sygdommen ses som en feriehindring, og du kan holde erstatningsferie på et senere tidspunkt.

Du skal ifølge ferieloven være opmærksom på:

  • At du melder dig syg, inden ferien starter efter gældende regler på din arbejdsplads,


  • At du informerer din arbejdsgiver, hvis du bliver rask, før din planlagte ferie er slut. Du vil nu have mulighed for at afholde de resterende feriedage eller genoptage arbejdet,


  • At du planlægger din erstatningsferie efter samme regler som normalt, men drejer det sig om din hovedferie – altså en ferie i perioden 1. maj-1. september – kan du nøjes med at give din arbejdsgiver besked om din ferie en måned før modsat de normale tre måneder.

Syg under ferien

Skulle du være så uheldig at blive syg under ferien, har du stadigvæk mulighed for at få erstatningsferie, men reglerne er en smule mere kringlede.

Du vil nemlig først kunne få erstatningsferie efter en såkaldt karensperiode – altså et antal dage, hvor du ikke kan få erstatning for at være syg under ferien. Længden af perioden er mellem 1-5 dage afhængig af, hvor mange feriedage du har optjent. Har du for eksempel optjent 25 feriedage, vil karensperioden være på fem sygedage, mens den med 15 optjente feriedage vil være på tre dage. Fem optjente feriedage giver 1 karensdag. Når du har udstået karantænen, vil den gælde for hele ferieåret – uanset om du bliver syg igen under en anden ferien på et senere tidspunkt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for at dokumentere sygdommen og eventuelle omkostninger heraf, hvis du bliver syg under ferien. Du skal have en lægeerklæring på, at du er syg allerede fra den 1. sygedag.

Lad os se på et eksempel

Hvis du har optjent 15 feriedage, vil din karensperiode være på tre sygedage under ferien – altså vil du ikke kunne få erstatningsferie for tre af dine sygedage. Et scenarie kunne for eksempel være:

  • Du har 15 feriedage optjent.


  • I sommerferien holder du de første 10 dages ferie, men er syg de sidste to dage. Du har nu udstået to dage af din karensperiode på tre sygedage.


  • I efterårsferien holder du fem dages ferie, men bliver uheldigvis ramt af influenza allerede på din første feriedag. Din første sygedag her indgår som din sidste karantænedag, da du allerede var syg to dage i din sommerferie.


  • Tilsammen har du nu været syg 7 dage fordelt mellem dine to ferier. Da din karensperiode er på tre dage (en femtedel af dine 15 optjente feriedage), har du krav på erstatningsferie for de sidste fire sygedage i efterårsferien. Dem kan du afholde på et senere tidspunkt.

Kilde: Lov om ferie, retsinformation.dk