Til vores ambulatorium søger vi en dygtig og engageret lægesekretær, som har lyst til direkte patientkontakt. En lægesekretær som kan bevare overblikket og hjælpe vores patienter og pårørende til et positivt første møde i vores afdeling.
Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale. Vi arbejder efter en rulleplan som betyder, at stillingen indeholder en weekendvagt hver 17. lørdag.
Stillingen ønskes besat 1. juli 2018.
Du bliver en del af en sekretærgruppe bestående af en funktionsleder, lægesekretærer samt forsknings- og administrative sekretærer. I funktionsområdet er der desuden ansat køkken- og servicepersonale.
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense modtager børn og unge i alderen 0-19 år. Afdelingen har 22 døgnpladser, hvoraf de fire er børnepladser samt seks dagambulante pladser.
Afdelingen har højt specialiseret funktion for komplicerede tilstande inden for spiseforstyrrelser, psykotiske sygdomme, det affektive, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og neuropsykiatriske lidelser.
Afdelingen er organisatorisk placeret i Psykiatrien i Region Syddanmark og er den eneste børne- og ungdomspsykiatriske afdeling på Fyn.
Dine arbejdsopgaver
- bemanding af reception og telefonpasning
- administrative receptionsopgaver
- skrivning af journalnotater i Neuroteamet
- diagnose- og procedureregistrering
- diverse patientadministrative opgaver ifm. booking og indkaldelse
- andre ad hoc opgaver
Vi forventer, at du
- er uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav)
- ved, at sekretærens indsats har betydning for patientens forløb i afdelingen
- kan bevare overblikket i en reception, hvor opgaverne ikke altid er forudsigelige
- er engagereret, målrettet og ansvarlig i opgaveløsningen
- arbejder systematisk og har udpræget ordenssans
- er fleksibel på tværs af teams til gavn for patienter og arbejdsmiljøet
- har erfaring med Cosmic og generelt gode IT-kompetencer
Vi tilbyder
- gode og omsorgsfulde kollegaer både mono- og tværfagligt
- god og grundig oplæring og daglig sparring til nærmeste kollegaer
- meget engagerede og selvstændige kollegaer som passer på hinanden
- flextid
- et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor sekretærerne har en uvurderlig nøglefunktion
- månedlige sekretærmøder og temadage
- sociale arrangementer
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og HK/DL. Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed, og såfremt du ikke er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
Vi gør opmærksom på, at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads.
Hør mere
Har du spørgsmål til ovenstående stilling, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Susanne Gravergaard på tlf. 9944 8606 eller per mail susanne.gravergaard@rsyd.dk
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatri Odense – universitetsfunktion på
http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm266602
Din ansøgning
Der er ansøgningsfrist mandag den 11. maj 2018.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 23. maj 2018.
Vi glæder os til at høre fra dig.