Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

1 Introduktionsstilling, Organkirurgi i Kolding og Vejle, Sygehus Lillebælt pr. 01.03.2018 eller efter nærmere aftale

Introduktionslæger indplaceres i døgndækket mellemvagtslag med god mulighed for supervision af tilstedeværende bagvagt. Afdelingerne er i rivende udvikling med stor fokus på uddannelse. Du vil få mulighed for deltagelse i de akutte operationer døgnet rundt samtidig med at oplæring i den elektive kirurgi opprioriteres.  
 
Som ny introduktionslæge tilbyder de Organkirurgiske afdelinger i Kolding og Vejle dig: 
 

  • Et godt introduktionsprogram. De første 2 uger af din ansættelse er vagtfri.  
  • Indplacering i mellemvagtslaget med god mulighed for supervision, både til vurdering af akutte patienter samt planlægning og udførelse af akutte operationer.  
  • Funktionsrul med prioriteret uddannelsesdage på eksempelvis akutlejet. 
  • Formaliseret obligatorisk laparoskopi- og endoskopisimulatorkursus, med henblik på oplæring i laparoskopiske procedurer (diagnostisk laparoskopi, appendektomi, kolecystektomi).  
  • Planlægning samt deltagelse i/superviseret udførelse af elektive procedurer (herniotomi, lipom excision mv).  
  • Oplæring i gastroskopi og koloskopi med henblik på at opnå selvstændighed i disse procedurer.   
  • 1-dags grisekursus med træning i laparoskopisk og åben kirurgi.  
  • Introduktionslæger tilbydes deltagelse i Davoskursus, http://www.davoscourse.ch/ 
  • Individuel uddannelsesplan med udgangspunkt i dine kompetencer, hvor målet er at gøre dig klar til at ansøge og få hoveduddannelsesstilling efterfølgende. 
De organkirurgiske afdelinger i Kolding og Vejle varetager i fællesskab udredning og behandling af kirurgiske sygdomme hos borgere fra Sygehus Lillebælts optageområde. 
 
Kolding Sygehus er et af regionens akutsygehuse og modtager de akutte kirurgiske patienter fra hele optageområdet, ca. 300.000. Organkirurgi, Kolding har som følge heraf stor fokus på akut kirurgi med spændende muligheder for oplæring af yngre kirurger. Afdelingen har endvidere den elektive øvre benigne kirurgi, det være sig hernie-, galde- og reflukskirurgi, samt den benigne colonkirurgi. Vi er center for benign robot-kirurgi. 
Derudover er der også en stor endoskopisk aktivitet (herunder udredning for gastrointestinal cancer) med over 5000 procedurer årligt.   
Vejle Sygehus er kræft- og specialistsygehuset i den jyske del af regionen, og Organkirurgi, Vejle varetager helt overvejende udredning og behandling af kræft med fokus på kolorektal-  og mamma cancer. Afdelingen har som følge heraf en stor endoskopisk aktivitet med op mod 7.000 skopier om året. Desuden er der en vis ambulant kirurgisk aktivitet i form af proktologi, hernie- og galdekirurgi. Akutte patienter modtages kun i Vejle, hvis problemstillingen er kræftrelateret. Vi udfører hovedparten af kolorektal kirurgi på Da Vinci XI robot og driver i den forbindelse forsknings- og udviklingsaktiviteter. 
 
På grund af denne organisering og opgavedeling afdelingerne imellem har vore introduktions- og hoveduddannelseslæger tjeneste på begge matrikler med hoved tjenestested i Kolding af hensyn til opnåelse af kompetencer. Vagter og akut operationsaktivitet foregår i Kolding i lighed med dagtjeneste med fokus på benign og ambulant kirurgi. Som introduktionsreservelæge vil du i Kolding særligt få glæde af det store flow af akutte patienter og operationer i vagtarbejdet, hvilket hurtigt giver en god, bred klinisk erfaring. I Vejle har dagtjenesten særligt fokus på målrettet og systematisk oplæring i endoskopi, samt i et vist omfang ambulant kirurgi. Der er desuden mulighed for indsigt i udredning og behandling af kræft på højt fagligt niveau, og en omfattende forskningsaktivitet/et levende forskningsmiljø. 
 
Lægegruppen består af KBU-læger, introduktionslæger, hoveduddannelseslæger og speciallæger i kirurgi, samt læger under uddannelse i gynækologi/obstetrik. Afdelingens læger dækker i Kolding mellem- og bagvagtslaget og i Vejle bagvagtslaget, mens forvagtsfunktionen varetages af Akutafdelingen (Kolding), hh. Urologisk Afdeling (Vejle).  
 
Afdelingerne har en uformel tone, hvor der sættes pris på humor. Der er et godt interkollegialt samarbejde, og altid mulighed for hjælp og supervision ved behov. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten. Hertil kommer et særligt engangsbeløb på 30.000 kr. ved gennemførsel af 12 mdr. ansættelse. Introlæger indgår ikke i vagten i Vejle, men indgår i en 10-skiftet døgndækket 2-skiftet vagt i Kolding.  
Har du nogen spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Jan Skovdal, jan.skovdal@rsyd.dk, 2366 8689 eller uddannelsesansvarlig overlæge Nina Sass,  Nina.Sass@rsyd.dk, 7636 2661.
 
 
Vi håber ovenstående har fanget din interesse og glæder os til at høre fra dig. 
 
Ansøgningsfrist 12.02.18, ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart herefter.
 
For at vi kan give din ansøgning den bedste behandling, beder vi dig søge via nedenstående link: "søg nu" 
 
 
  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her