Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

1 specialpædagog 37 timer søges til specialgruppen Lærkereden i Daginstitutionen Ejbyvang hurtigst muligt.

Lærkereden er et specialtilbud/indsats i en almen institution, hvor børn visiteres til i en kortere eller længere periode. I lærkereden lægger vi stor vægt på udviklingsstøttende relationer, da trivsel, udvikling og læring og samarbejde sker viarelationer. Vi har fokus på det enkelte barn i fællesskabet og på rammerne rundt om barnet. Vi tænker barnet og dets måde at være på i verden, som en del af en helhed. Vi forsøger at gribe børnene og hinanden i `at gøre det der virker`, for at skabe venskaber, udvikling, glæde og læring. Ligeledes lægger vi vægt på at hverdagen er struktureret og forudsigelig for børnene. Ejbyvang ligger i et meget grønt område, omringet af vest skoven, gadekæret, hestefolde osv. som giver gode muligheder for udeliv, hvor der kan være højt til loftet.

Du vil blive en del af et pædagogisk team, hvor det tætte samarbejde i dagligdagen er hjørnestenen i arbejdet med børnene. Løbende refleksion og evaluering af praksis er vigtige redskaber i dagligdagen. I lærkereden har vi tilknyttet forskellige eksterne samarbejdspartner, i form af psykolog, logopæd og fys. Vi har løbende supervision, som er med til at understøtte vores målrettet pædagogiske arbejde.

Pædagogen i specialgruppen forventes at:

  • Have kendskab til og interesse for at arbejde med børn i alderen 2,10-6 år med sociale og emotionelle udfordringer og de problematikker, der kan følge med dette
  • Have et positivt menneskesyn, og være anerkendende i mødet med børn og voksne
  • Kunne arbejde selvstændigt og fleksibelt
  • Kunne indgå i tværfagligt samarbejde med talehørekonsulenten, ergoterapeuten og psykologen, der er tilknyttet gruppen
  • Have viden om, og indsigt i, børns generelle sproglige -, emotionelle - og personlige - og sociale - udvikling
  • Kunne tilpasse læringsmiljøet ift. børnenes behov
  • Kunne omsætte teoretisk viden i konkret praksis
  • Kunne udtrykke sig nuanceret og tydeligt såvel mundtligt som skriftligt
  • Holde sig kontinuerligt faglig opdateret indenfor relevante fagområder

Som specialpædagog vil man have ansvar for følgende opgaver:

  • Iagttagelse af børnenes generelle udvikling
  • Udfærdigelse og justering af mål og udviklingsplan for det enkelte barn med udgangspunkt i egne og andre faggruppers iagttagelser
  • Evaluering af egen praksis ud fra tegn på læring
  • Tæt forældresamarbejde
  • Det daglige relationsarbejde med det enkelte barn
  • Deltagelse i diverse refleksions - og sparringsmøder
  • Samarbejde med almenstuerne

Udfærdigelse af skriftlige oplæg i forbindelse med eksempelvis:

  • Mål og udviklingsplaner
  • Re-visitationsmøder
  • Ansøgninger
  • Forældreinformation

Ejbyvangs kendetegn:

Institutionen skal først og fremmest være et rart sted for børnene at være. Et sted hvor de kan føle sige velkomne, er trygge og trives.

Alle børn i Ejbyvang har ret til at være i udvikling, forandring og inkluderet i fleksible fællesskaber. Med lovgrundlaget og Glostrup Kommunes Børnepolitik og Inklusionsstrategi som fundament, arbejder vi ud fra et systemisk anerkendende grundlag.

Da vi løbende afholder samtaler, har vi ikke sat nogen ansøgningsfrist på. Du bedes vedlægge CV og eksamensbevis, sammen med din ansøgning.

Ved spørgsmål vedr. stillingen kontaktes institutionsleder Janni Brenholdt på tlf. 4220 4075

Vi ser frem til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.