Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

1 sygeplejerske til 1 års vikariat på Psykiatrisk afsnit P 302 søges

Psykiatrisk afd. Odense, afsnit P 302, som er et intensivt lukket modtageafsnit med plads til 12 patienter, søger snarest muligt 1 sygeplejerske med psykiatrisk erfaring i et vikariat af 1 års varighed - med blandede vagter, evt. dag/aften eller dag/nat. Weekendvagt hver 2. weekend, i perioder mulighed for vagt hver 3. weekend.
 
Jobbet
Du kommer til i tæt samarbejde med gode kolleger, at arbejde hele vejen rundt med både fysiske, psykiske og sociale problemstillinger hos vores patienter. Jobbet består af såvel medvirken til diagnostisk udredning, som pleje og behandling af patienterne. Vi samarbejder bredt og arbejder målrettet på mere pårørende inddragelse gennem patienternes indlæggelse.
 
Du har psykiatrisk og gerne også somatisk erfaring
Du kan agere  roligt og rummeligt i et til tider hektisk miljø - og kan reflektere over egen praksis. Du ønsker at få brugt hele din person og din faglighed i et job, hvor du kommer til at opleve en spændende og farverig verden, hvor du kan gøre en forskel ved bl.a. brug af din kreativitet i forbindelse med aktiviteter, der foregår på afdelingen - om det er bagning, male-/tegneværksted eller havearbejde.
Vi er godt i gang med at nå vores målsætning om at reducere antallet af bæltefikseringer med 50 % - og det arbejde skal du bidrage til.
Og så ønsker du at blive en del af en god arbejdsgruppe, hvor personalet møder glad på arbejde og hvor arbejdsglæden er høj.
 
Hvem er vi
Vi er en blandet gruppe, både aldersmæssigt og fagligt. Vores arbejdsplads er præget af en stor omsorg for hinanden og en munter tone. Vi tilstræber åbenhed og ligeværdighed i vores kommunikation og giver plads til vores forskelligheder.
Vores patienter er svært syge og indlægges akut. Kontakten til patienterne er venlig og imødekommende. Den er præget af respekt, nysgerrighed og ofte har vi den store glæde, at opleve vores patienter bliver meget bedre eller raske inden udskrivelse.
 
Introduktion til jobbet og videreuddannelse
Det er meget vigtigt for os, at du får en grundig introduktion til jobbet. Introduktionen vil blive tilrettelagt i forhold til din erfaring og kompetence. Du kan være tryg ved, at du ikke bliver kastet ud i nogen situationer, som du ikke er trænet til, ligesom du vil komme igennem flere obligatoriske kurser.
 
For nærmere information
Hvis du er blevet interesseret og tænker, at dette er noget for dig, men stadig har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Helene Abild eller stedfortræder Linda Aa. Jensen eller afsnittets øvrige plejepersonale på tlf.:  9944 9160 - vi har åbent hele døgnet.
 
Psykiatrisk afd. Odense er en røgfri arbejdsplads.
 
Henvisning til yderligere information:
www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm400067
 
Ansøgning
Ansøgningsfrist d. 20.04.2018, kl. 08.00
Ansættelsessamtaler afholdes d. 23.04.2018
 
Vi glæder os til at høre fra dig.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her