Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

10 social- og sundhedshjælperelever med start 1. september 2020

Vil du uddannes inden for et omsorgsfag, hvor du arbejder med mennesker, der er fysisk, psykisk eller socialt udfordrede, så kan du være den elev, vi søger til en lønnet uddannelse, som varer 14 måneder, hvoraf 17 uger er i skole.

Vi sørger for at finde dit praktiksted. I Kerteminde Kommune vil den første praktik vil altid være på et af vore 5 plejecentre. Alle elever kommer også i praktik i en af vore 3 udegrupper. I hver praktikperiode får du en vejleder, som du samarbejder med om dine praktikmål og din læring generelt.

I praktikken arbejder du med borgere, der har behov for hjælp i hverdagen. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kollegaer, hvor du gradvist vil få selvstændige opgaver. Du hjælper med det, som borgeren ikke selv kan, fx personlig hygiejne, af- og påklædning, rengøring, tøjvask og hjælp til mad.

Du er en del af et tværfagligt team, hvor der arbejdes rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende.

 

Vi forventer, at du

  • er motiveret, har lyst til læring og til at udvikle dig
  • deltager aktivt i eget uddannelsesforløb
  • er mødestabil og besidder en vis portion robusthed
  • kan arbejde selvstændigt, ansvarligt og tage initiativ til løsning af opgaver
  • udviser respekt og forståelse for andre mennesker
  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • kan cykle
  • ved ansættelse kan fremvise tilfredsstillende straffeattest

 

Du kan læse mere om uddannelserne på dette link: http://www.sosufyn.dk/

 

Adgangskrav

For at komme i betragtning som elev skal du inden 1. september 2020 have bestået Grundforløb 2. Hvis du er over 25 år, skal du have foretaget en realkompetencevurdering (RKV) for at afklare, om du opfylder kravene og evt. merit. Optagelse til Grundforløb via www.optagelse.dk

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Overenskomst mellem KL og FOA. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider. Mest almindelige mødetid er kl. 7.00.

Som social- og sundhedshjælperelev er du berettiget til enten normal elevløn, som pr. 1. januar 2020 er 11.902 kr. månedlig eller voksenelevløn, som pr. 1. marts 2020 er 20.860 kr. månedlig.

Kriterier for voksenelevløn: Du er fyldt 25 år og har minimum et års relevant erfaring med pleje og omsorg til voksne inden for de sidste 4 år med gennemsnitlig 24 timer om ugen. Dokumentation skal medsendes.

 

LINK til ansøgningsskema til VOKSENELEVLØN, der skal sendes sammen med ansøgningen, HER

LINK til SPØRGESKEMA, der skal sendes sammen med ansøgningenHER

 

Kerteminde Kommune optager elever på baggrund af en samlet vurdering af faglige og personlige kvalifikationer.

Din ansøgning vil kun komme i betragtning, hvis der medfølger dokumentation for dine kompetencer.

 

Ansøgningsfrist: 18. maj 2020.

Dato for samtaler er endnu ikke fastlagt.

Yderligere oplysninger: Kontakt uddannelseskoordinator Lillian Matzen, tlf. 6515 1053 / 2138 7783, e-mail: lma@kerteminde.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.