Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

12-timers dagvagter, ca. 6-8 vagter/md. i Birkerød

12-timers dagvagter 6-8 vagter/md.

Vil du gerne gøre en forskel? Så skal du være hos os i Birkerød!

Vi er en familie med den sødeste store dreng på 18 år. Han har en glad og nysgerrig
personlighed og har et stort livsmod.

Hans udfordring er hjerneskade, som bl.a. betyder at han sidder i kørestol og skal have hjælp til alle dagligdagens aktiviteter også personlig pleje, sondeernæring og ledsagelse ud af huset.

Han har ikke har noget verbalt sprog, men dygtig til at kommunikere ved hjælp af sin mimik og bruger en øjenstyret talemaskine (computer).

Arbejdstider og vagter:
Vi kan tilbyde dig 12-timersvagter og du kan ansættes til 6 eller 8 dagvagter per måned fordelt over alle ugens dage.
Mødetiden er kl. 8-20. Der kan, hvis du ønsker det, af og til være vågne nattevagter kl. 20-08.

Du skal have lyst til at være aktiv og gøre dit til at hans dag bliver den bedste. Til gengæld kan vi love dig, at vores hjem er hyggeligt, og at vi som familie er søde og omgængelige.

Du behøver ikke at have erfaring fra et lignende job, men det er en fordel, hvis du har erfaring med at tage dig af andre mennesker.
Når du starter, vil du få oplæringsvagter, hvor du vil blive introduceret til opgaverne og arbejder side om side med en erfaren hjælper.

Du skal gerne kunne tage på tur i handicapbilen, så det er nødvendigt, at du ikke er bange for at være chauffør. Vi kan ikke tåle røg så det er vigtigt at du er ikke-ryger.
Til sidst - det er væsentligt at du kan tåle og ikke mindst lide hunde.

Skriv ganske kort om dig selv. Vi glæder os til at høre fra dig.

NB. Familien er selv arbejdsleder og løn- og ansættelsesforhold styres gennem DUOS, der har overenskomst med FOA. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.