Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 engagerede og dygtige dansklærere til Herstedøster Skole!

Da 2 af vores lærere snart går på pension/efterløn, søger vi et par dygtige, engagerede og relationsstærke dansklærere pr. 1. august 2021.

Skal det være dig?
Du har linjefag i dansk. Hvad du ellers har af linjefag, vil vi forsøge at tilgodese så godt som muligt. Det vil være en fordel, hvis du kan undervise i et eller flere af fagene madkundskab, håndværk og design, billedkunst, natur og teknologi eller musik. 

Du bliver en del af skolens mellemtrin og teamet omkring 6. årgang. Vi lægger stor vægt på teamsamarbejdet, sætter stor pris på initiativ, motivation og engagement hos både børn og voksne i et miljø og en kultur med højt til loftet og masser af arbejdsglæde.

Vi tilbyder dig super dygtige engagerede kollegaer, dejlige elever og deres forældre og et arbejde i alsidige og kreative rammer, hvor vi har et tæt samarbejde om eleverne med fokus på faglighed, dannelse og trivsel.

Dansk, matematik og naturfag er skolens indsatsområder, vi er i gang med at uddanne vejledere og har fagudvalg på tværs af hele skolen. Dansk- og matematiklærerne har 2 ugentlige lektioner sammen i klassen, vi har 2-lærerordning i håndværk og design og i madkundskab og vi arbejder med fleksible skemaer.

For stillingerne gælder, at det er faste stillinger på fuld tid.

Vi er en stor skole i fortsat positiv udvikling, der har nogle fine faciliteter i form af egen sportshal, tumlesal, løbebane og boldbane, rummelige fællesarealer, gode klasselokaler og veludstyrede faglokaler samt masser af indendørs og udendørs områder med mange aktivitetsmuligheder. Bl.a. er vi i gang med at etablere skolehave.

På skolen har vi en god og rar atmosfære, søde og hjælpsomme kolleger, du får din egen kontorplads med computer og der er kaffe/te- og frugtordning og meget mere.
Herstedøster Skole er en firesporet skole med knap 1000 elever og 2 specialklasserækker for børn med autisme og socioemotionelle udfordringer. Vi ligger i skønne grønne omgivelser lige op til Vestskoven. Der er gode offentlige transportmidler via Glostrup og Albertslund Stationer, og du kan også nemt komme til os i bil eller på cykel.

I Albertslund Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene trives i fællesskaber. Derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt sammen med udvikling af de faglige og sociale kompetencer.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet, langt mellem væggene og plads til alt det skæve. Vi har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog skaber vi i fællesskab gode og fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum!

I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige kompetencer og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene til at forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både inden for og uden for institutionens mure. I naturen. Sammen med andre.

Velkommen til Albertslund – byen for børnene, det grønne og fællesskabet!

Yderligere oplysninger
Du kan få meget mere at vide på skolens hjemmeside, og hvis har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os:

Herstedøster Skoles kontor på 43 68 73 00
Mellemtrinsleder og souschef Pia Brit Jensen 43 68 73 05 / 61 77 90 60
Skoleleder Birgitte Pilgård på 43 68 73 06 / 23 62 63 31

Ansøgning

Din ansøgning med dokumentation for tidligere beskæftigelse, dit CV samt kopi af eksamensbevis skal være skolen i hænde senest tirsdag den 4. maj 2021.
Ansættelsessamtaler holdes løbende. Ansøgere kan forvente at høre noget senest i uge 19.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.