Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 fleksible og stabile administrative blæksprutter til kontrol-, forseglings- og administrative opgaver søges, Århus

FødevareNordØst søger to administrative medarbejdere til grænsekontrollen på Århus Havn  
 
Vil du være med til at arbejde for vores eksport og import af fødevarer og foder ved at servicere virksomheder og borgere? Så er du måske vores nye administrative medarbejder i FødevareNordØst, grænsekontrollen på Århus Havn.  
 
Opgaver  
Du skal indgå som en del af den faste bemanding på grænsekontrollen. Du vil, i samarbejde med dit team og nærmeste leder, selv skulle tilrettelægge og udføre dine arbejdsopgaver, og vi arbejder i høj grad med frihed under ansvar. Du skal både udføre administrative opgaver som dokumentkontrol af fangstattester (IUU kontrol) , forsegling af containere til eksport og mere administrative opgaver som behandling af post, journalisering, tastning, passe forkontoret m.v. Du skal være indstillet på at yde en imødekommende og hjælpsom service til vores kunder. Du vil, afhængigt af tidligere erfaringer, blive oplært til de forskellige opgaver, bl.a. ved sidemands oplæring og på kurser.  
 
Om dig  
Du er uddannet indenfor kontor. Du trives med mange forskelligartede opgaver, og du kan lide at prøve kræfter med en ny udfordring.
Det er en fordel, hvis du har erfaringer fra fødevareerhvervet. Du er samarbejdsorienteret, fleksibel, ansvarsbevidst og selvstændig i opgavevaretagelsen. Du er stabil og møder positiv på arbejde hver dag. Du er parat til og positiv overfor at arbejde i teams. Du er god til skriftlig og mundtlig kommunikation. Det er en forudsætning, at du taler og skriver flydende dansk.  
 
Om os  
Fødevareenheden består af 90 medarbejdere organiserede i teams. Vi har hovedkontor i Aalborg, kontor i Århus og råder over faste lokaler på grænsekontrollen på havnen i Århus sammen med Skat. Arbejdsmiljøet i FødevareNordØst er præget af stor kollegialitet og godt humør. Der er mange krav og meget ansvar til den enkelte medarbejder både fagligt, administrativt og socialt, især fordi der typisk er geografisk distance til både ledelse og kolleger. Vi har en kontrolfunktion og vi lægger vægt på ordentlig og rettidig service til vores kunder. Vi arbejder i teams og forventer, at alle deltager aktivt og engagerede i team samarbejdet. Vi har frugtordning, en personaleforening og flekstid, og lægger vægt på at være til rådighed for vores kunder, når behovet er der.  
 
Hvornår skal du starte  
Der er brug for dig pr. den 1. marts 2018 eller snarest muligt. Vi forventer at holde samtaler i uge 9.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn og ansættelsesvilkår: organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer.
 
Din ansøgning  
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job senest den 22. februar 2018.  
 
Vil du vide mere?  
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Inge Færk Emborg på telefon 72 27 54 30, hvis du har spørgsmål.  
 
Du kan læse mere om Fødevarestyrelsen på http://www.fvst.dk  
 
Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her