Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 Fysioterapeuter til Sundhed og Træning

2 Fysioterapeuter til Sundhed og Træning

 

Vi søger 2 faglige stærke fysioterapeuter, der med engagement, drive og energi bidrager til at gøre en forskel for geriatriske borgere med behov for genoptræning- og rehabilitering i eget hjem.

 

Hvem er vi?

Kolding kommune bruger designtænkning – ud fra Kolding Kommunes samlede vision ”Sammen designer vi livet”.

Du vil være i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder målrettet ind i visionen; ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”. Det er en vision, som vi opfylder ved at vores indsats og tilgang altid afspejler levereglerne:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt inden for din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan / aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde.

 

Du kan læse mere om visionen, levereglerne og forvaltningen her på https://www.kolding.dk/politik/politikker-og-strategier/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng/strategi-for-selvvaerd-og-sammenhaeng

 

Sundhed og Træning består af 2 træningsafdelinger, med ca. 60 medarbejdere og 2 afdelingsledere, som er placeret på Sundhedscenter Kolding.

Vi varetager mange forskellige opgaver inden for rehabilitering, genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

 

Vi angriber opgaver med genoptræning- og rehabilitering ud fra visionen ”Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør”.

”Selvværd og Sammenhæng” er vores sprog og ramme for dialog – med målet om at give borgeren det bedste forløb. Visionen og dens leveregler definerer den måde vi møder borgerne- og hinanden på i forløbene, hvor vi møder borgerne med nysgerrighed og stiller spørgsmål før vi giver svar.

Visionen er dermed definerende for vores praksis til værdi for borgeren.

 

Vi understøtter borgeren via organisatorisk sammenhæng, hvor vi på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger reagerer hurtigt og meningsfuldt ud fra levereglerne og investerer i at; handle-, oversætte- og diskutere- ”Selvværd og Sammenhæng” på tværs af organisationen, hvor visionen dermed udgør en organisatorisk værdi- og grundlag for samarbejde mellem aktører, der er omkring borgeren. 

 

Vi søger en der ser sig selv som en naturlig ambassadør og rollemodel ift at udleve visionen om ”Selvværd og Sammenhæng”.

 

Vi lægger en stolthed i at være en attraktiv arbejdsplads med en høj grad af trivsel og arbejdsglæde, samt gode udviklingsmuligheder. Vi vil være kendetegnet ved, at møde borgeren med en høj faglighed, professionalisme og engagement.

Vi sætter barren højt - både fagligt og i samarbejdet på tværs, hvor vi forventer noget af hinanden og gennem feedback og læring bidrager til at udvikle hinanden og vores faglige tilbud til borgerne.

Vores afdelinger arbejder tæt sammen og vi værner om en kultur med en høj social kapital, hvor der er højt til loftet, en uformel omgangstone og et stærkt sammenhold.

 

Du vil indgå i Team Hverdagstræning, som består af 2 teams der dækker Kolding Kommune ind geografisk og som består af fysioterapeuter, ergoterapeuter og en træningsassistent.

 

Dine opgaver

Målgruppen er primært mennesker med geriatriske- og ortopædiske problemstillinger, der har behov for en indsats efter Sundhedslovens § 140 og Servicelovens §86.

Du skal varetage genoptræningen- og rehabiliteringsindsatsen for borgere som ofte har behov for at indsatsten starter i eget hjem, hvor opgaven er at skabe sammenhæng i hverdagen for borgerne og hvor I samarbejder om at opfylde borgerens meningsfulde og motiverende mål for forløbet.

 

Genoptræning af borgerne kan både være af individuel- og kollektiv karakter og erfaring med træning i grupper/hold er derfor en fordel.

 

Hvem er du?

Som person er du engageret af natur, stabil og har en positiv livsindstilling.

Du er uddannet fysioterapeut og kan favne bredt ind i opgaveløsningen på det geriatriske fagområde, hvor du besidder grundlæggende kompetencer indenfor ortopædien. Du har erfaring med forløb, hvor borgeren også kan have problematikker indenfor livsstils-, misbrugs- og det psykiatriske område.

Erfaring fra den kommunale kontekst er en fordel, men ikke et krav.

 

Vi vil være Danmarks bedste til at dosere indsatsen der skal til for at indfri borgernes potentiale. Derfor besidder du en faglig ballast, hvor du navigerer sikkert i, at vurdere borgernes faglige behov og dosere din indsats til rette niveau. Herunder formår du fagligt, at balancere hensigtsmæssigt mellem kvalitet og effektivitet. I forløbene kan du løbende tilpasse fokus i indsatsen ud fra borgerens behov, så et meningsfuldt og værdifuldt forløb for borgeren opnås.

 

Du vil være tilknyttet en del borgere og dette forudsætter, at du er arbejder struktureret i dine borgerforløb, Du har styrker i at besidde et godt overblik og en god planlægningsevne. Vi har mange borgere som har brug for vores hjælp, så du skal understøtte teamets trivsel og samarbejde med høj grad af ansvarlighed og kompetencer i at tilrettelægge en struktureret hverdag, samtidig med at du udviser fleksibilitet og selvstændig handlekompetence i ansvaret for opgaveløsningen.

 

Du brænder for at arbejde et sted mellem det genoptrænende og rehabiliterende og har det som en fisk i vandet i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor du indgår optimistisk, konstruktivt og helhedsorienteret.

Du har flair for relationsdannelse og som fysioterapeut brænder du for dit fag og er nysgerrig på ny viden og udvikling indenfor fysioterapien.

Du har et drive, er udviklingsorienteret og motiveres af prøvehandlinger, hvor du også byder ind med nye ideer der skal prøves af.

 

Du er god til at give- og modtage feedback, samt søge sparring med kolleger på tværs af organisationen. I det hele taget ligger det dig naturligt at agere i en stor organisation.

 

Vi arbejder teambaseret, så du er af natur en teamplayer, der får energi af at indgå i et team, med en åben, konstruktiv og direkte kommunikation. Du engagerer- og kommunikerer aktivt ind i teamet, hvor du kommer på banen med din personlighed og dine faglige perspektiver.

 

Da indsatsen primært foregår i borgernes hjem er det en fordel hvis du har egen bil. Kørsel godtgøres.

 

Tænker du at dette lige er dig, så glæder vi os til at se din ansøgning. Vækkes din nysgerrighed, men du har spørgsmål så kontakt Afdelingsleder, Kristian Lind Olesen, på tlf. 24894938 for at høre mere om stillingen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Arbejdssted: Sundhedscentret, Kolding Kommune.

 

Arbejdstid: 30 timer om ugen, selvtilrettelæggende

 

Ansættelsestidspunkt: den 01. marts 2021.

 

Løn: Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer

 

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

 

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 21. januar 2021 kl. 08.00.

 

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag d. 25. januar 2021 fra morgenstunden. Du kan her forvente en case.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.