Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 jobkonsulenter til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

2 jobkonsulenter til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
 
Arbejdssted:
Jobcenter Kolding, Dieselvej 6, 6000 Kolding. Afdeling Virksomhedsservice
Arbejdstid:   
37 t/uge  
Ansættelsestidspunkt:   
1/4 2018 eller hurtigst muligt  
 
Da en af vores dygtige medarbejder har søgt nye udfordringer, søger vi en ny jobkonsulent til Virksomhedsservice. Samtidig har vi fået mulighed for at opnormere med endnu en konsulent i afdelingen, så derfor søger vi 2 nye kollegaer til vores afdeling. 
Vi søger jobkonsulenter, der sammen med os vil gå forrest i arbejdet med at udvikle Jobcenter Kolding i tråd med kontanthjælpsreformens intentioner omkring virksomhedsvendt indsats. Er du god til at åbne døre og skabe det rigtige match til den enkelte borger? Kan du udarbejde skriftlige vurderinger af den enkelte borgers arbejdsevne? Brænder du for at arbejde med ledige under og over 30, så er det måske dig, vi mangler som kollega hos Jobcenter Kolding.  
 
Hvad kan vi tilbyde:  
  • En attraktiv arbejdsplads med et udviklingsorienteret miljø og mange berøringsflader 
  • Et spændende og udfordrende job med fokus på (tvær)faglighed, og mulighederne for at bringe borgere tilbage eller ind på arbejdsmarkedet 
  • En blandet personaleflok og et godt arbejdsmiljø, der afspejles i humor og interesse for hinanden 
  • Et spændende job med mange udfordringer og stor selvstændig kompetence. Du vil konstant blive udfordret på din faglighed og blive tilbudt faglig vejledning på et højt niveau sammen med engagerede og gode kolleger.
  • En arbejdsplads hvor fagligt kompetente jobkonsulenter og rådgivere er hele grundlaget for vores resultater på beskæftigelsesområdet. 
  • Et jobkonsulentteam bestående af 12 jobkonsulenter, som alle sidder i et fælles kontormiljø. 
 
Funktioner:
Med udgangspunkt i Det Hjertelige Jobcenter og vores værdier om professionalisme, respekt, værdighed og tillid, er det vores forventning at du skal kunne: 
 
  • Udplacere borgere på kontanthjælp i virksomhedspraktikker, hvor vores fokus er på at indsatserne skal foregå ude på virksomhederne, og især gerne i et lønnet småjob med muligheder for udvikling/optrapning
  • Lave opfølgning på igangværende praktikker og småjob, herunder udarbejde diverse blanketter i vitas, notater i fasit, erklæringer, arbejdspladsbeskrivelser m.v., i tæt samarbejde med rådgiverne
  • Opsøge virksomheder mhp., at sikre korrekt matchning af borgerens kompetencer, skånehensyn og virksomhedens behov 
  • Generel servicering og dækning af virksomhedernes behov på tværs af Jobcentret 
  • Journalføre i borgersager og i øvrigt dokumentere sags arbejdet som f.eks samtaler, telefoniske henvendelser m.v. 

Kvalifikationer:  

  • Du skal kunne arbejde resultatorienteret, struktureret og systematisk med mange bolde i luften på én gang 
  • Udplacere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, aktivitetsparate unge, uddannelsesparate unge, borger omfattet af integrationsloven, selvforsørgende og borgere i ressourceforløb i offentlige og private virksomheder 
  • Vi arbejder med måltal og vores fokus er hurtigst muligt at få borgeren i den rette match med en virksomhed, som gerne skulle resultere i at borgeren bliver ansat eller afklaret 
  • Relevant uddannelse som konsulent, socialrådgiver eller anden specifik erfaring med beskæftigelsesområdet er en fordel, ligesom erfaring fra lignende arbejde og kendskab til arbejdsmarkedet i Kolding og omegn også er en fordel 
  • Stærk og tydelig i såvel skriftlig som mundtlig kommunikation 
  • Du skal kunne arbejde helhedsorienteret og tværfagligt, med fokus på borgerens ressourcer og beskæftigelsespotentiale 
  • Du har en faglig nysgerrighed, kan tænke utraditionelt og har lyst til at være med til at præge og udvikle vores arbejde 
  • Du skal kunne udvikle og vejlede borgeren i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet 
  • Du skal kunne tale virksomhedernes sprog, og sætte dig ind i deres behov 
  • Du har kørekort
 
Hvem er vi?:  
Virksomhedsservice er en del af Jobcenter Kolding, der alle har den fælles opgave at bringe borgerne hurtigst muligt tilbage eller ind på arbejdsmarkedet, det sker igennem en arbejdsmarkedsorienteret indsats med det formål, at afdække udviklingsmuligheder og fremme borgerens beskæftigelsespotentiale optimalt.  
 
Vi arbejder ud fra følgende principper: 
  • Enhver sag er en arbejdsmarkedsfastholdelsessag 
  • Borgerne er kompetente og kan tage og skal have ansvar 
  • Indsatsen skal medføre progression og arbejdsdygtighed ved borger 
Jobcenter Kolding arbejder på at være Det Hjertelige Jobcenter. Vi har bygget Café Kolding, som er vores indgang til jobcenteret. Her tager vi imod borgerne og virksomhederne og byder på kaffe og allround rådgivning om arbejdsmarkedet.
 
Løn:  
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
 
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:  
Teamleder Anette Ølund tlf.: 79 79 41 07  
 
Ansøgningsfrist:
D. 21. februar 2018  
 
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt d. 26. februar 2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her