Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 Kliniske sygeplejespecialister til Hjertemedicinsk Afdeling Sygehus Lillebælt

 

         


Brænder du for at gå foran, og sammen med afdelingens øvrige medarbejdere, sætte professionel og medinddragende excellent sygepleje på dagsordenen. Så søger vi to kliniske sygeplejespecialister, der i et forpligtende og stimulerende teamsamarbejde, vil arbejde for den fælles ambition om at understøtte, udvikle og implementere excellent sygepleje til patienter med hjertesygdom og deres pårørende.

Hjertemedicinsk Afdeling består af 4 afsnit, 2 sengeafdelinger og 2 ambulatorier, fordelt på Vejle og Kolding Sygehus. Der er fælles afdelingsledelse og et tæt og værdifuldt samarbejde på tværs. Vi er en dynamisk og velfungerende afdeling, med et stærkt tværfagligt fokus på at tilbyde vores patienter og deres familie excellent sygepleje og behandling.

Vi vægter at udviklingen af sygeplejen tager afsæt i den kliniske praksis, tæt på patienten og dennes familie. Vi ønsker at understøtte og stimulere den vigtige læring og forankring i hverdagen, hvorfor nærhed til kollegaer og samarbejdspartnere er vigtig. Derfor vil du som klinisk sygeplejespecialist hos os, blive ansat i en stilling med såvel klinisk som udviklings- og forskningsarbejde. Du vil blive klinisk tilknyttet afdelingerne på enten Kolding eller Vejle matriklen. De udviklings- og forskningsmæssige opgaver derudover, løses i et teamsamarbejde, med fokus på et godt kollegialt læringsmiljø, der binder kerneopgaven og afdelingerne sammen. Alt foregår i en stærk kultur, baseret på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, der styrker det sammenhængende pleje- og behandlingsforløb.

Sygehus Lillebælt står overfor at implementere Excellent Sygepleje som tænkehorisont. En proces som starter ultimo 2020 og fortsætter frem til april 2022. En indsats som vi forventer os rigtig meget af, og som der lægges mange kræfter i. Du vil sammen med, to lokale ambassadører for excellent sygepleje, få ansvar for at indsatsen omsættes til handlinger til gavn for patienter og deres familie.

Kliniske timer:

De kliniske timer vil være forankret i afdelingerne på én af matriklerne og handler konkret om 6-8 dagvagter på hverdage på 4 uger. Der kan forekomme deltagelse i vagtarbejde i forbindelse med konkrete opgaver, hvor din tilstedeværelse er vigtig for god og effektiv implementering.

Stillingerne er ledig fra 1. januar 2021 eller snarest derefter.

Opgaver

De opgaver du kommer til at arbejde med vil og skal være forbundet med og udspringe af klinisk praksis, de skal være relevant for afdelingen og skabe værdi for patienten, dennes familie og medarbejderne.

Du vil komme til at arbejde med at

  • styrke sygeplejefaglig refleksion og læring
  • italesætte og omsætte Sygehus Lillebælts sygeplejefaglige strategi og referenceramme, herunder excellent sygepleje som tænkehorisont til handlinger i hverdagen, som patienter og pårørende oplever
  • Opsøge, identificerer og analysere kliniske problemstillinger med for at udvikle og designe arbejdsgange og tilbud og dermed sikre excellent sygepleje og behandling
  • facilitere implementering af udviklingsprojekter og forskningsresultater
  • udarbejde og implementere kliniske retningslinjer
  • understøtte, udvikle kvalitetsarbejdet i afdelingen og implementere kvalitetsforbedringer
  • fungere som sygeplejefaglig rådgiver for afdelingssygeplejerskerne og afdelingsledelsen, herunder medansvarlig for at udvikle sygeplejefaglige strategier
  • undervise og vejlede sygeplejersker og andre faggrupper
  • sikre ny viden omsat i praksis og skabe et aktivt udviklingsmiljø i afdelingen 

Kvalifikationer

Vi sætter barren højt og ønsker os rigtig meget, at du

  • brænder for at levere høj kvalitet og excellent sygepleje
  • brænder for at sætte mennesket i patienten først
  • ligesom os, kan se værdien i at være i klinisk praksis og samtidig få mulighed for at udvikle og påvirke denne, qua din uddannelse og dine kompetencer
  • kan se potentialet i dine kollegaer, understøtter denne og den vigtige arbejdspladslæring
  • formår at skabe et aktivt og tillidsvækkende samarbejde på tværs af alle faggrupper – at du får følgeskab
  • er fleksibel, venlig og imødekommende
  • er initiativrig og kan arbejde selvstændigt og vedholdende
  • kan håndtere både at være forankret i dine kliniske opgaver og i dine udviklingsopgaver
     

Vi har også ønsker og forventninger til dine faglige kvalifikationer – at du

  • har teoretisk videreuddannelse på kandidat eller master niveau eller tilsvarende længerevarende uddannelse
  • er sygeplejerske – rigtig gerne med erfaring indenfor sygeplejen til patienten med hjertesygdom.
  • har arbejdet med og har erfaring for udviklings - og evt. forskningsopgaver
  • har kendskab til kvalitativ og kvantitativ metoder
  • har kendskab til kritisk læsning af videnskabelig litteratur
  • har evner og gerne erfaring med procesarbejde
  • har erfaring med undervisning og formidling
  • har du erfaring med og lyst til også et kvalitetsfagligt fokus, vil der også være mulighed for at anvende disse


Vi tilbyder dig til gengæld

  • et udfordrende og spændende job i en ny konstellation, som du selv kan have stor indflydelse på udvikling af
  • et inspirerende samarbejde med engagerede kollegaer, afdelingssygeplejersker, klinisk uddannelses – og læringsspecialist, specialeansvarlige og nøglepersoner
  • et teamsamarbejde med afdelingens anden kliniske sygeplejespecialist
  • et godt og inspirerende arbejdsmiljø i en åben og positiv stemning, med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en afdeling, hvor vi er stolte af det arbejde vi sammen udfører og hvor medarbejder -og patienttilfredsheden er høj.
  • et netværk med sygehusets øvrige kliniske sygeplejespecialister
  • uddannelse til Ambassadør i Excellent Sygepleje som tænkehorisont

Onboarding

Det er vigtigt for os, at du hurtigt føler dig som en del af holdet og får mulighed for at bruge dine talenter og potentialer, således at du oplever trivsel og derigennem føler dig kompetent til at løse dine opgaver. Vi arbejder bevidst og systematisk med et onboardingforløb som blandt andet indeholder: potentialesamtale, mentorordning og systematisk arbejde med kompetenceudvikling.

Ansøgningsfristen er 24. november 2020

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 26. og 27. november 2020.

Løn og ansættelsesforhold

Din aflønning fastsættes i henhold til overenskomsten og dine kompetencer.

Hvis du har spørgsmål

Vi glæder os til at høre fra dig og du er meget velkommen til at høre mere om stillingen og afdelingen ved at kontakte Oversygeplejerske Anette Nissen Sørensen på tlf.: 23 67 13 44 eller på mail: anette.nissen.soerensen@rsyd.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.