Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 lægestuderende søges til varetagelse af lægeundersøgelser i Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1- AUH, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Region Midtjylland

Vi har gode erfaringer med at inddrage lægestuderende i kliniske børnepsykiatrisk praksis til udvalgte opgaver. Derfor opslås 2 stillinger med i gennemsnit 3,75 timer ugentligt med henblik på varetagelse af lægeundersøgelser samt evt. andre opgaver (medicinkontrol, resumé af somatisk sygdomshistorik m.v.).

Arbejdstiden er fredage 7.45 – 15.15, og de to ansøgere kan fleksibelt fordele ugerne indbyrdes med fremmøde i gennemsnit hver 2. uge. Der vil være supervision af læge.
 
Stillingerne opslås til besættelse pr. 1. marts 2021. Stillingerne er tidsbegrænset og ophører uden varsel ved udgangen af den måned, hvor du er færdiguddannet som læge.  

Vi forventer, at du:
  • Har afsluttet 8. semester
  • Har interesse for, og meget gerne erfaring med målgruppen i børne- og ungdomspsykiatri.
  • Det er en fordel, hvis du kendskab til opgaverne jf. ovennævnte.
  • Har gode evner til at skabe kontakt til børn og deres forældre.
  • Er stabil, arbejdsom og selvstændig.
  • Har kendskab til EPJ på brugerniveau.

Yderligere oplysninger fås hos afsnitsledende overlæge Merete Juul Sørensen telefon
nr. 2162 1301 eller mail meresoer@rm.dk.
 
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside:
www.bua.rm.dk

Ansøgningsfrist: d. 14. januar 2021
Ansættelsessamtalerne vil være onsdag d. 20. januar 2021

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft en
motiveret ansøgning samt CV. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
 
BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Klinik for Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere. Afdelingen modtager årligt 4.500 eksterne henvisninger (2019) og der er kontakt med 8.784 unikke cpr.nr. (2019) Afdelingen har et nettobudget på 282,3 mio. kr. (2019) og 522 årsværk fordelt på 632 medarbejdere (2019).

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.

 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.