Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 lærere til Bistrupskolen - mellemtrin og udskoling

Om jobbet

Der er to ledige job med tilknytning til henholdsvis mellemtrin og udskoling og med undervisning indenfor fagene; dansk i udskolingen, tysk, historie, musik og evt. engelsk. Desuden vil der være mulighed for undervisning i andre almindelig skolefag.

Vi er organiseret i professionelle læringsfællesskaber på årgange og i faglige fællesskaber på tværs af skolen, og vi tilstræber altid at have en optimal fordeling af arbejdsopgaver og arbejdstid med udgangspunkt i den ”Fælles Forståelse”, der er indgået mellem Lærerkredsen og Rudersdal Kommune. Vi gør vores bedste for, at alle medarbejdere kun er tilknyttet ét årgangsteam.

Du vil indgå i vores fagteam, som samarbejder tæt om at udvikle og skabe de bedste rammer for fagene. Alle lærere på skolen har en personlige arbejdsplads på årgangen med adgang til en PC. Til at understøtte det daglige arbejde, som i høj grad gør brug af digitale hjælpemidler og læringsplatforme, er hver lærer på skolen udstyret med en personlig iPad.

Din profil

Du er uddannet lærer og engageret i dit arbejde. Du er ambitiøs på dine elevers vegne, og arbejder ud fra at ALLE børn skal lære, at lære mere.
Du kan se det enkelte barns behov og handle aktivt på dette. Du er omstillingsparat og parat til at være en del af en til tider hektisk hverdag. Du kan arbejde selvstændigt og er engageret i fælles tilrettelæggelse af barnets trivsel. Du er iderig, kreativ og aktiv.

Derfor skal du vælge os

Vi er en skole fyldt med engagerede børn, medarbejdere og forældre, og vi er optagede af at skabe så god en hverdag som muligt, så alle børn udvikler sig bedst muligt. Vi er engagerede i arbejdet med Synlig læring, hvor fejl bydes velkommen, og vi er i konstant læring sammen på alle niveauer.

Vi prioriterer den pædagogiske drøftelse og vores muligheder gennem dialog, hvor vi i fællesskab sætter mål og udvikler de bedste rammer for elevernes læring og skolegang.

Ansættelsesvilkår

Begge job er på fuld tid og med start den 1. august 2018.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Om os

Bistrupskolen er en folkeskole beliggende i Birkerød. Vi har omkring 500 elever fra 0.-9. klasse, og vores skole er fordelt på tre huse/matrikler. Fra skoleåret 2018/19 skal alle elever og medarbejdere samles på hovedskolen.

Vi er organiseret i 2 afdelinger: Afdeling 1, som er 0.-5. klasse, og afdeling 2, som er 6.-9. klasse. Vi har en SFO bestående af børnene fra mini-sfo-3. klasse og en SFK bestående af 4.-5. klasserne.

Du kan læse mere om os på www.bistrupskolen.dk og på Facebook www.facebook.dk/bistrupskolen3460

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Forventes afholdt i uge 20


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her