Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 lærere til henholdvis mellemtrinnet og udskolingen på Præstø Skole

Til mellemtrinnet søger vi en lærer, der skal undervise i tysk. Vi er åbne for dine andre linjefag. Der er fx mulighed for dansk, engelsk og klasselærer-funktion. 
 
Til udskolingen søger vi en lærer med en stærk naturvidenskabelig profil. Du skal kunne undervise i et eller flere af følgende fag: fysik/kemi, biologi, geografi, linjefaget science. Der er også mulighed for klasselærer-funktion.  
 
En musiklærer står også meget højt på vores ønskeseddel.  
 
Skolen 
Præstø Skole er en velholdt skole i hjerte af Præstø. Vi har stor forældreopbakning og gode muligheder for at inddrage lokalsamfundet. Den smukke natur og Præstø Fjord giver gode muligheder for et aktivt udeliv. Vi har 500 elever fordelt på 2. eller 3 spor. Der er 52 medarbejdere på skolen.
 
Vi forventer af dig, at du 
  • indgår aktivt i teamsamarbejdet
  • har en positiv, åben og en anerkendende tilgang til børn og voksne
  • har lyst til at udvikle din undervisning i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse
  • er interesseret i og nysgerrig over for din omverden
Vi kan tilbyde 
  • En mentorordning for nye medarbejdere. 
  • Et stærkt socialt fællesskab med gode kollegaer. 
  • Et læringsmiljø, hvor høj faglighed prioriteres.  
  • Plads til nye tiltag og ideer. 
  • Gode fysiske rammer – både inde og ude. 
  • 470 elever med læringslyst. 
  • Stor opbakning fra forældrekredsen og et godt samarbejde med skolebestyrelsen. 
  • En kommune med ambitioner for Folkeskolen. 
Sammen skal vi lave en god skole, der er et naturligt valg for børn og forældre i Præstø.  
 
Skolens udvikling 
Vi har fokus på at udvikle vores læringsmiljøer 
  • I dette skoleår har vi fx etableret nyt LEIS-faglokale (Lego Education Innovation Studio). Vores 3. klasser har netop gennemført deres første projekt i First Lego League Jr.  
  • Alle elever har egen iPad, og der er interaktive tavler i alle klasser og et velfungerende trådløst netværk. Vi bruger Minuddannelse.com som læringsplatform. Fremadrettet har vi fokus på at styrke udviklingen af det 21. århundredes kompetencer i undervisningen. 
  • Vi arbejder med fleksibel holddeling og praksishold og har fokus på udviklingen af vores understøttende undervisning. 
  • I udskolingen har eleverne linjefag 4 lektioner om ugen. Eleverne vælger linjefag efter interesse og kan frit vælge mellem linjefag på alle skolerne i kommunen. 
  • Skolen er i gang med at uddanne en talentvejleder, der skal styrke vores arbejde med elever med særlige forudsætninger og talent. 
Yderligere information 
Læs mere om skolen på vores hjemmeside og på vores facebookside
Du kan læse mere om Vordingborg Kommunens strategiplan for skoleområdet her
 
Ansøgningsfristen er den 18. februar 2018, og der afholdes samtaler i uge 8. Stillingen forventes besat den 1. april 2018. 
 
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 
 
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte skoleleder Casper Madsen på telefon 24 79 47 24. Du er også velkommen til at besøge skolen.  
 
Vi ser frem til, at modtage din ansøgning - klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her