Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 medarbejdere til ''Aktive Hverdagssteder'' i Sejlflod og Sebber

Aalborg Ungdomsskole søger to medarbejdere til to nyoprettede “kombi stillinger”, hvor du bliver ansat i et treårigt projektforløb, der hedder “Aktive Hverdagssteder” og som klubmedarbejder i enten Sejlflod Ungdomshus og/eller i Sebber.

I Sebber placeres hverdagsstedet i et eksisterende kulturhus (www.kulturbrugsen.dk.) Her er ledig kapacitet i eftermiddagstimerne til at huse lokalområdets børn og unge. Kulturbrugsen ligger tæt på et stort vandaktivitetsområde, og på den lokale idrætsforening, som vil være en potentiel samarbejdspartner.

I Storvorde placeres hverdagsstedet i ungdomsklubbens eksisterende rammer. Ungdomsklubben ligger i en nedlagt produktionsskole med egne indendørsbaner til bl.a. streetfodbold og streetbasket samt andre kreative bevægelseslege. 

Begge steder vil være åbent i tidsrummet fra kl. 15-18 - to åbningsdage om ugen begge steder. Der kan forekomme justeringer i forhold til åbningsdage og tidspunkter i løbet af i projektperioden.

Formål:
I første omgang starter vi op med de to ovenfor nævnte områder, men det er i projektets år 2 meningen, at der skal opstartes endnu et projekt således, at vi kommer op på i alt 3 hverdagsteder. Gennem etablering af tre lokale hverdagssteder i landdistrikterne i Aalborg Kommune søger dette projekt at afprøve metoder til, hvordan vi kan skabe bedre vilkår for, at børn og unge kan indgå i sunde, aktive hverdagsfællesskaber. Det er målet at opbygge gode vaner i forhold til at få børn og unge til at deltage i fysisk aktive fællesskaber efter skoletid.

Målgruppen:
4.-9. klasses elever, idet undersøgelser viser, at den fysiske inaktivitet og risiko for overvægt tager fart i denne aldersgruppe. 

Kompetencer:
De to nye medarbejdere skal besidde pædagogiske kompetencer og brænde for at lave sjove, inkluderende fysiske aktiviteter og bevægelseslege sammen med børnene og de unge ud fra en anderledes tilgang (Playfulness) end man typisk møder i skole-, foreningsregi og/eller fritidsklubregi. 

Stederne organiseres og drives i et samarbejde mellem Ung Aalborg, Fritids-, Landdistrikts- og sundhedsområdet som de centrale kommunale aktører og på den anden side lokale foreningsaktører, borgerforeninger og samråd, hvilket vil blive en ny hybrid mellem et fritidsklubtilbud, et værested og et foreningstilbud.

Klubmedarbejder:
Som klubmedarbejder lægger vi vægt på, at du: 

  • Er relationel stærk og brænder for at arbejde med unge i aldersgruppen 13-19 år.
  • Vil arbejde for at skabe så gode betingelser som muligt for, at unge i vores målgruppe er en del af et eller flere meningsfulde fællesskaber.
  • Vil være med til at understøtte udviklingen af et positivt selvbillede hos den unge. 
  • Vil arbejde benhårdt for, at alle unge, der kommer i klubben føler sig velkommen.
  • Er imødekommende, og har en positiv indstilling til arbejdet med de unge 
  • Er omstillingsparat, fleksibel samt mødestabil.

Sejlflod Ungdomshus er en K2 klub, hvilket vil sige, at den har to åbningsdage om ugen - mandag og onsdag fra 18.30-21.30. Du skal påregne 1 vagt pr. uge i løbet af de 30 uger, hvor klubben har åbent.
 
Sebbersund er en juniorklub for de 10-14 årige, hvor der er åbent onsdag og fredag fra kl. 15-18. Her skal du, ift. Aktive hverdagssteder, påregne at møde ind på vagt mandag og onsdag kl. 15-18.

Det vil sige en normering på ca 300 timer årligt - 240 timer i Aktive hverdagssteder og ca. 60 timer i en ungdomsklub som klubmedarbejder.

For at sikre en så god opstart som muligt, vil I indtil sommerferien være to på vagt begge steder. Det vil sige fire vagter til jer begge pr. uge. - to i Sebber og to i Sejlflod. 

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen som projekt- og klubmedarbejder ønskes besat fra den 15. marts 2021.
 
 Ansøgning og yderligere oplysninger:
 Der er ansøgningsfrist torsdag den 25. februar. 
 
Hvis Corona-situationen tillader det, afholdes der samtaler på KUL i Nordkraft,  tirsdag den 2. marts fra kl. 15.00. Hvis det pga. Corona ikke er muligt at mødes fysisk, afholdes samtalerne virtuelt.
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Morten Holch på tlf. 93520909, mail moho-skole@aalborg.dk, eller Teamleder Birgit Roslev på tlf. 93520902, mail brs-skole@aalborg.dk.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.