2 medarbejdere til vandløbspleje (åfolk) og naturpleje i Driftsenheden

Har du erfaring med naturpleje? Og har du lyst til at arbejde med at passe de flotteste vandløb i Rebild kommune?

I Rebild Kommune har vi en velfungerende entreprenørenhed, i daglig tale Driftsenheden, med ca. 50 dygtige og engagerede medarbejdere. Naturpleje og Miljøafdelingen består af 4 naturplejere og fem fastansatte medarbejdere på genbrugspladserne, samt fem weekendafløsere.

Vi søger 2 medarbejdere, som har lyst til at arbejde indenfor vandløbsvedligeholdelse, naturpleje og bjørneklobekæmpelse. Derudover kan det blive nødvendigt at deltage i glatførebekæmpelse om vinteren, samt lejlighedsvis afløsning på genbrugspladserne.

Driftsenheden
Driftsenheden er kontraktstyret med driftslederen som kontraktholder, hvilket medfører en stor grad af selvbestemmelse og krav til optimering og investering i forbedringer. Vi løser en lang række opgaver indenfor kerneydelserne vejvedligeholdelse, tømrerfunktioner, genbrugspladser, vinterberedskab, pleje af bynære parker og naturpleje samt servicering af eget materiel og vognpark. Vi arbejder dels på kontraktmidler fra Rebild Kommunes centre og dels bestillingsopgaver.

Dine kerneopgaver
Stillingen indgår i enhedens driftshold, hvor du vil arbejde tæt sammen med de 4 øvrige naturplejere.

I jobbet indgår varierede og fysisk krævende arbejdsopgaver indenfor grødeskæring i vandløb, naturpleje, hegnsarbejde og vedligeholdelse af publikumsfaciliteter.

Vi forventer, at du

  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som Skov- og Naturtekniker eller dokumenteret tilsvarende erfaring.
  • Har solid praktisk erfaring med grødeskæring og vandløbspleje, samt evne til at levere kvalitetsarbejde indenfor vandløbs- og naturpleje, i henhold til fastlagte kriterier
  • Kan arbejde selvstændigt, er fleksibel, har et godt overblik og gode samarbejdsevner
  • Har en positiv tilgang til opgaverne, og til implicerede lodsejere og borgere der færdes på arealerne.
  • Har erfaring med, og kan arbejde med PC på brugerniveau. Også meget gerne kendskab til arbejde med kort og GIS.
  • Du er i almindelig god form, og kan indgå i varierende fysisk krævende arbejdsopgaver.
  • Har kørekort til personbil.

Vi tilbyder
Hos Rebild Kommunes Driftsenhed kan vi tilbyde en spændende og alsidig arbejdsplads. Vi har en uformel omgangstone og behandler hinanden med respekt.

Praktiske oplysninger

Stillingen ønskes besat den 1. april 2018, men vi venter gerne på den rette medarbejder

Ansøgningsfrist fredag den 9. marts 2018 kl. 8.00, men vi anbefaler at du søger stillingen hurtigst muligt, idet vi afholder samtaler løbende

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Materielgården i Haverslev, som er beliggende på Industriparken 18, Haverslev, 9610 Nørager.

Hvis du vil vide mere
Hvis der er andet, du har brug for at vide, før du søger, er du meget velkommen til at kontakte Driftsleder Henrik Høyrup tlf. 99 88 76 96
Du kan læse mere om Rebild Kommune (http://www.rebild.dk)

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her