Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 Miljøterapeuter på 37 timer søges til charmerende bosted på landet

Hvad siger du til en hverdag med stort fokus på faglighed, mentalisering og miljøterapi i naturskønne omgivelser med eget økologisk landbrug?
”Vi er et ret unikt sted, for vores beboere er med til at passe vores dyr og landbrug. Og det meste af det, der kommer på vores spisebord, kommer her fra gården,” fortæller leder Zoreen Younis.

Kammergave – et bæredygtigt og mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk bosted
Kammergave er en selvejende institution og et socialpædagogisk tilbud til personer over 18 år med sociale eller psykiske udfordringer uden udadreagerende adfærd.

Vi er bygget på et mentaliseringsbaseret og miljøterapeutisk fundament, og en stor del af vores daglige rutiner og aktiviteter går med vores eget økologiske landbrug, der inkluderer både grøntsager, heste, grise og køer. Det skaber de bedste rammer til at udvikle sig og trives.

Få overblikket over din kommende arbejdsplads:
3 afdelinger, der indeholder både vores § 107 og 108 botilbud.
22 passionerede kolleger, med faglige baggrund som socialpædagog, sygeplejerske, ergoterapeut og en gartner.
18 beboere med forskellige psykiatriske diagnoser, herunder skizofreni, angst, borderline (EPU), ADHD, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser samt forskellige tilknytningsforstyrrelser.
Se lidt stemningsbilleder på vores Facebook fra nogle af de aktiviteter, vi laver igennem året.

Skab struktur og faste rutiner
Du bliver tilknyttet den afdeling, som bedst matcher din personlighed og dine kompetencer Uanset hvilken afdeling du er i, så bliver det din opgave at opretholde de daglige rutiner, som er en vigtig del af vores beboeres hverdag.

Dagene består af forskellige faste moduler, såsom vedligeholdelses- og dyrepasningsmoduler.

Helt konkret betyder det, at du:
  • bliver en del af en dynamisk og harmonisk personalegruppe
  • bliver fast kontaktperson for en eller flere beboere
  • indgår i en rotation, som både indebærer dag-, aften-, heldøgns- og weekendvagter
  • har mulighed for at deltage i de forskellige moduler sammen med beboerne
  • indgår i et samarbejde med pårørende
  • udarbejder dokumentation af egen praksis samt status- og udviklingsbeskrivelser
  • deltager i den interne udviklingskompetenceplan med eksterne undervisere.
Gør en forskel
Som miljøterapeut her hos os har du mulighed for at gøre en kæmpe forskel for beboernes liv. Vores mentaliseringsbaserede og miljøterapeutiske tilgang, og muligheder for unikke aktiviteter er med til at give dem selvstændighed og udvikle deres egne ressourcer. Så hvis du gerne vil have de bedste forudsætninger for at gøre en forskel for en flok fantastiske mennesker, så er du klart vores nye kollega.

Erfaring med psykiske diagnoser
Det er utrolig vigtigt for vores beboere, at du er tillidsvækkende. Det er du bl.a. ved at være, reflekterende, mentaliserende, forudsigelig, vedholdende og punktlig og overholde de aftaler, du laver med dem.

Du behøver ikke have mange års erfaring, så længe du:
  • har en relevant mellemlang uddannelse – fx som socialpædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, ergoterapeut eller lærer
  • har erfaring inden for psykiatriområdet for voksne med diagnoser såsom skizofreni, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, affektive sindslidelser og/eller personlighedsforstyrrelser
  • også har en interesse i at arbejde ud fra en mentaliseringsbaseret og miljøterapeutisk tilgang
  • er fleksibel i forhold til arbejdstider – her byder vi alle ind, når der er brug for det.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye Miljøterapeut? Så kan du kontakte leder af Kammergave Zoreen Younis på 3073 9120 eller mellemleder Anja Damgaard Johansen på 3073 5916.

Send din ansøgning og dit CV til os via knappen "Send ansøgning" inden den 22. september 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Se mere på vores ansøgersite: https://kammergave.ofir.com


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.