Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 pædagoger til Børnehuset Grantoften

Børnehuset Grantoften søger to pædagoger på 37 timer med start snarest muligt – den ene til børnehaven og den anden til vuggestuen.
 
VI TILBYDER

  • et skønt børnehus med 124 børn i alderen 0-5 år
  • 28 fantastiske fagligt kompetente kollegaer
  • et nærområde med masser af muligheder for udendørs aktiviteter fx en mose og forskellige legepladser
  • mødetid mellem kl. 6.00 og 16.50

VI SØGER PÆDAGOGER, DER
  • arbejder med en systemisk anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer
  • er interesserede i faglig udvikling
  • er fagligt velfunderede og kan reflektere og anvende det i praksis
  • er bevidst om deres rolle i samspillet med børn og forældre
  • har kerneopgaven i fokus i det daglige arbejde
  • har en imødekommende og positiv tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • er kreative, har musikalske evner (ikke et krav), er strukturerede, åbne, humoristiske og besidder overblik.

LIDT OM OS
For os handler læring om trivsel, dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor mennesker omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder.

Vi tænker barnet som medskaber af egen læring og vores egen rolle som guidende, støttende og udfordrende set i forhold til barnets alder og nærmeste udviklingszone. Uanset om der er tale om spontane eller planlagte aktiviteter, øver vi os hele tiden på at guide barnet videre i sin udvikling.

Vi vægter tværfagligt samarbejde højt for at skabe læringsmiljøer og læringsrum, der udvikler både vores børn og os selv.

VI TILHØRER DISTRIKT BALTORP
Distrikt Baltorp har 6 børnehuse med hver en eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. I Grantoften har vi to pædagogiske ledere. Derudover har vi en distriktsleder, som i samarbejde med alle de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet.

Distriktets pædagogiske praksis er funderet i Ballerup Kommunes Børne- og Unge strategi ”Fællesskab for alle – Alle i fællesskab”, som tager udgangspunkt i et fælles systemisk og anerkendende børne- og ungesyn, hvor deltagelse i inkluderende fællesskaber er for alle børn og unge samt i visionen ”Dagtilbud med mening”, hvor målsætningerne er at:
  • alle børn trives og udvikler sig
  • leg og læring går nye veje
  • dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes reference og børneattest på personer der ansættes i dagtilbud.

YDERLIGERE OPLYSNINGER
Ring og hør mere om jobbene hos vores pædagogiske ledere Helle Christoffersen på telefon 4477 6003 eller Maria Børresen på telefon 4477 1625 eller send en mail på mbr7@balk.dk

ANSØGNINGSFRIST: 2. OKTOBER 2020
Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
 





Ballerup Kommune

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.