Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 pædagoger til Solsikkens børnehaveafdeling

Har du lyst til at understøtte det gode børneliv i et miljø, hvor der er højt til loftet? Vil du være en del af en institution, hvor samarbejde og faglighed vægtes højt, og børnene er omdrejningspunktet for alt, vi gør?

Så bliv en del af Solsikken, hvor vi opnormerer pga. øget børnetal, og vær med til at:

  • Udvikle pædagogiske læringsmiljøer i praksis
  • Arbejde med udsatte børn og inklusion
  • Videreudvikle det ligeværdige og gode forældresamarbejde 
Vær med til at løfte børnene i Solsikken socialt
Du bliver en del af et børnehus, hvor vi har et godt samarbejde mellem vores 3 børnehavegrupper og 3 vuggestuegrupper. I børnehaveafdelingerne arbejder vi aldersopdelt, og du bliver enten tilknyttet storegruppen eller mellemgruppen. Vi brænder for at skabe et rum, hvor alle børn får lige muligheder.

Et børnehus med høj faglighed og stærke samarbejder
Vi sparrer med hinandenudvikler vores faglighed og har fælles refleksion i begge teams. Vi prioriterer vores teammøder og har en sund evalueringskultur. Vi arbejder bl.a. med metoden ”Børnestyret leg”, hvor afsættet for vores pædagogiske arbejde er børnenes initiativer og coaching. Derudover har vi fokus på at understøtte børnene i at være kritisk tænkende, have gode kommunikative strategier og være samarbejdsparate.

Du er nærværende og har høj faglighed
Vi har brug for dig, der er uddannet pædagog og kommer med et højt fagligt engagement. Du tør byde ind og sætte dig selv i spil. Det er vigtigt, at du motiveres af at se børnene vokse og bliver begejstret af både små og store fremskridt.

Når vi spørger vores dejlige børn i Solsikkens børnehave, hvad de kunne ønske sig af en ny voksen, så siger de ”en voksen, der kan lide at hoppe” og ”en voksen, der er god til at hjælpe”.

Gode relationer og sproglig udvikling
Sammen med dine kolleger brænder du for at arbejde med sproglig udvikling, og du har et stærkt engagement i arbejdet med udsatte børn. Som kollega er du optimistisk og glad, og du har gerne erfaring med at arbejde metodisk med børnestyret leg. Målet er, at børnene har en god hverdag, hvor de bliver mødt af engagerede voksne, udvikler venskaber, børnefællesskaber og tager deres fantasi med på deres udviklingsrejse.

Vi er inkluderende og bidrager alle med noget særligt
Solsikken ligger i et stort socialt boligområde i hjertet af Taastrupgård, tæt ved grønne områder og offentlig transport. Vi har børn og voksne fra forskellige kulturer, og vi lægger stor vægt på at opbygge viden om og forståelse for hinanden. Vi har en inddragende kultur og en transparent kommunikation i hverdagen, hvor vi møder børnene med hjertevarme.

Vær med til at præge den tværfaglige udvikling 
Vores børnehus skal i de kommende år have et øget fokus på kultur, musik og drama, så det er en fordel, hvis du har interesser, kompetencer eller mod på at arbejde med disse temaer. Du bliver en del af en proces, hvor vi løbede intensiverer og videreudvikler vores tværfaglige samarbejde med den skoleafdeling, vi er tilknyttet.

Vi tager godt imod dig
Vi er imødekommende og tager imod dig med åbne arme (på afstand, selvfølgelig). I dit opstartsforløb kommer du til at deltage i introduktionsmøder med din pædagogiske leder, onboardingforløb for nye medarbejdere i Høje-Taastrup kommune, og du bliver tilknyttet en mentorordning.
 
Jobbet er på 37 timer/ugen
Begge stillinger er tilknyttet børnehaveafdelingen og er med ansættelse er pr. 1. november 2020 - med mulighed for, at du kan starte før.

Ansøgningsfristen er søndag den 22. september 2020
Vi holder løbende samtaler. 

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
 
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Interesseret? Så kom endelig forbi os
Du har sikkert mange spørgsmål om jobbet, vores dagligdag eller noget helt tredje, og dem vil vi meget gerne besvare. Du er velkommen til at ringe til pædagogisk leder Kristina Brejner på 4335 3360 eller komme forbi og besøge os.

Mens du venter, kan du læse mere om pædagogik, læring og udvikling på kommunens hjemmeside.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.