Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 Reflekterende pædagoger søges

Børnehuset Frøen søger to fagligt nysgerrige og reflekterende pædagoger til vuggestuen.

 

Børnehuset Frøen er en integreret institution med 4 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. Vores institution har åben fra kl. 6.15-17, fredag til kl. 16.00.

I de selvstyrende teams står vi selv for mange af de opgaver, man typisk oplever en leder har, ex skema, vikardækning, pædagogik. Derfor oplever vi stor medindflydelse, der skaber engagement og ansvarsfølelse.

 

Sammen med os er du motor i Fokus på Nærvær. Fokus på Nærvær er Dagtilbud Midts bud på, hvordan medarbejdere og ledelse med dialog og holdninger sætter fokus på udvikling, leg, læring og trygge rammer for vores børns hverdag. Vi er åbne og lydhøre for gode ideer, og vi er parate til at gå i undersøgelsesfeltet for at kvalificere vores beslutninger og skabe forandring, fordi konstant faglig udvikling er vores eksistensberettigelse. Vores tilgang til ledelse og samarbejde er baseret på en grundlæggende respekt for fællesskab og nærvær i relationer, såvel som i opgaveløsningen. – Teamsamarbejde.

 

Vi er en personalegruppe som

  • har et godt arbejdsmiljø med en god tone og god humor, og så bakker vi hinanden op.
  • er omsorgsfulde, nærværende og anerkendende.
  • er fleksible, omstillingsparate, og har en stærk fremmødekultur.
  • ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere, der bygger på tryghed, dialog og respekt.
  • er bevidst om, at alle børn har potentialer, og at hvert enkelt barn skal støttes i dets alsidige og personlige udvikling.
     

Vi arbejder med hverdagsrutinerne som læringsmiljøer, og børnene bliver inddraget. Nøgleordne her er Børneperspektiv, dannelse, relationer, fællesskabsfølelse, kommunikation og sprog. Vi er voksne, der benytter et godt, anerkendende, skørt og legende sprog.

Vi er rigtig godt i gang med implementeringen af de nye styrkede læreplaner, hvor specielt evalueringskulturen er i fokus.

 

Vi søger en kollega, der er parat til at

  • Indgå i kollegalt samarbejde på tværs af stuerne.
  • Fordybe sig i aktiviteterne med børnene og være nærværende.
  • Udfordre sine kollegaer i faglige dialoger.
  • Gå på kompromis og løse opgaver til alles fælles bedste.
  • Byde ind med faglighed.
  • Tænke i helheder.
  • Prioritere et godt samarbejde med forældre, hvor inddragelse og løbende kommunikation er nøgleord. Du lytter åbent til ris, ros, begejstring og bekymring - og du handler aktivt på relevant kritik.

Dagtilbud Midt består af fire afdelinger, beliggende i Rønnede, Dalby, og Haslev.
Alle afdelinger er for børn i alderen 0 til 6 år.

Er du frisk på at blive en del af Område Midt, kan du være med til at omsætte Faxe i Fællesskab til handling, hvor vi som ledere og personale, med Fokus på Nærvær, møder morgendagens medarbejdere og borgere (forældre som børn) i øjenhøjde.

 

Sammen kan vi mere i FAXE

Vi tror på, at bedre livskvalitet for dem der bor her i kommunen, og bedre jobkvalitet for dem der arbejder her er, når alle har mulighed for, at tage et ansvar.

Vi arbejder i det mindset, at samskabelse styrker, og vi tror på, at alle bidrager med noget til fællesskabet.

 

Ansættelsesprocedure: Stillingerne ønskes besat d. 1. august 2021, eller hurtigst muligt. Samtaler forventes afholdt i uge 26. For yderligere information, kontakt daglig pædagogisk leder Mette Holm på tlf.nr 29361637. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, og stillingerne er på fuld tid. 

 

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.