Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 social- og sundhedsassistenter i dagvagt

Har du lyst til at arbejde på et aktivt og levende botilbud?  
 
Aktive beboere og daggæster trods deres synshandicap  
Solgaven er et selvejende specielt bo- og dagtilbud for blinde og svagsynede ældre. Vi har 65 beboere, 1 aflastningsplads og 20 daggæster. De fleste af vores beboere og daggæster er fysisk aktive og åndsfriske og deltager gerne i styrketræning, gymnastik, cykling, stavgang, vandrelaug, quiz, kronik, kryds og tværs.  
 
Tværfagligt samarbejde i højsædet  
Alle teams i huset samarbejder. Det er en integreret del af vores hverdag at vi udnytter hinandens ressourcer og faglighed. Vi er specieluddannet til at hjælpe og støtte vores blinde og svagsynede beboere og daggæster med deres særlige behov.  
 
Et hus der summer af god stemning  
Den gode stemning kommer af de hjemlige omgivelser, glade beboere og daggæster, gode personalemuligheder, duften af hjemmelavet mad og selvfølgelig et personale der har det rigtigt godt med hinanden.  
 
Vores forventninger  
Vi søger sosu-assistenter som har faglighed, er ansvarsbevidst og er en god teamplayer. Vi er et hus, hvor alle hjælper hinanden. Vi er et hus, hvor alle hjælper hinanden, derfor er det vigtigt at du er fleksibel, omstillingsparat og hjælper dine kolleger med et smil. Vi har en forventning om, at du er villig til at tage andre vagter ved sygdom og ferie.  
 
Praktiske oplysninger  
• Stillingerne er på 32 timer ugentlig. Arbejdstiden er 7.30-15.30 med weekendvagt hver 4. weekend.  
• Løn efter gældende overenskomst, efter 1 års ansættelse gives løntillæg grundet særlig viden og indsigt på blindeområdet.  
• Solgaven har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed  
• Den ene stillingen er ledig snarest muligt, den anden er ledig den 1. maj 2018.  
• Ansøgningsfrist den 15. februar 2018 kl. 12.  
• Ansættelsessamtaler til begge stillinger afholdes den 21. februar 2018.  
 
Vi ønsker kun at modtage og behandle ansøgninger via rekrutteringssystemet, så ansøgninger sendt udenfor systemet, fx via e-mail vil ikke komme i betragtning.  
 
Lad mig høre fra dig  
Jeg hedder Maybritt Skovsborg og er teamleder. Passer ovenstående til dig og vil du gerne høre mere om stillingerne og evt. besøge os, så ring til mig på 44 34 83 22. Se også vores hjemmeside: www.solgavenfarum.dk  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her