Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 socialrådgivere/socialformidlere søges til Jobcentrets Ungeindsats - en fast stilling og et barselsvikariat

Hvidovre kommune prioriterer indsatsen for at unge kommer i uddannelse højt. Derfor har vi i Hvidovre etableret en afdeling i Jobcentret, der har til formål at støtte ledige unge i at komme i uddannelse. Afdelingen er placeret fysisk væk fra rådhuset og består aktuelt af 12 sagsbehandlere, to administrative medarbejdere og en leder.  
 
Indsatsen 
Ungeindsatsen arbejder med unge uden en kompetencegivende uddannelse i alderen 18 til 29 år.  
 
Afsættet for arbejdet med den enkelte unge er den unges egne ønsker og mål for uddannelse, derfor skal den unges forløb også planlægges individuelt. Det kan være i form af afklarende eller opkvalificerende aktiviteter koblet med f.eks. uddannelse eller virksomhedsrettet indsats.  
 
Den faste stilling:
Du skal arbejde med unge, der modtager dagpenge fra en A-kasse eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate. 
 
Det betyder, at du skal: 

  • Være sagsansvarlig for et antal unge  
  • Afholde jobsamtaler, registrering i OPERA, KMD mv. som led i visitation 
  • Afholde kurser for ledige dagpengemodtagere 
  • Være opsøgende og opfølgende i forhold til virksomheder, der har unge i praktik eller løntilskud 
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. aktiveringsprojekter, private leverandører, behandlingssystemer mm. 
 
Kvalifikationer 
Vi lægger vægt på, at du har erfaring med at arbejde med unge, og at du brænder for arbejdet med at understøtte, at de får en uddannelse ud fra deres individuelle forudsætninger. Du arbejder undersøgende, opfølgende, vedholdende og løsningsfokuseret i forhold til den enkelte unge. 
 
Vi forventer, at du besidder flere af følgende kompetencer:  
  • Erfaring med at arbejde uddannelsesrettet med unge  
  • Indgående kendskab til Beskæftigelseslovgivningen 
  • Stor erfaring i at arbejde systematisk og målrettet med samtalen som værktøj 
  • Erfaring med arbejdet i et jobcenter og særlig med målgrupperne §2.1. og §2.12 
  • Kendskab til uddannelsessystemet, herunder særlige uddannelsesordninger  
  • Gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt.  
  • Erfaring med at arbejde i KMD Opera og ESDH systemer 
 
Barselsvikariatet: 
Vikariatet ønskes besat hurtigst muligt og løber frem til 31. august 2018 med mulighed for forlængelse. Du skal arbejde med unge, der har vanskeligheder i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse og som er vurderet aktivitetsparate. 
 
Det betyder, at du skal: 
  • Være sagsansvarlig for et antal unge  
  • Afholde jobsamtaler, registrering i OPERA, KMD mv. 
  • Arbejde på tværs af forvaltninger og sektorer 
  • Samarbejde med mentorer 
  • Fungere som koordinerende sagsbehandler 
 
Kvalifikationer 
Vi lægger vægt på, at du har erfaring og kendskab til arbejdet med unge, og at du brænder for arbejdet med at understøtte, at de får en uddannelse. 
 
Vi forventer, at du besidder flere af følgende kompetencer:  
  • Erfaring med at arbejde uddannelsesrettet med unge som har diagnoser, misbrug, intellektuelle begrænsninger mm.  
  • Indgående kendskab til lovgivningen på området og gerne erfaring med indstillinger til rehabiliteringsteam 
  • Stor erfaring i at arbejde systematisk og målrettet med samtalen som værktøj 
  • Erfaring med arbejdet i et jobcenter 
  • Kendskab til uddannelsessystemet, herunder særlige uddannelsesordninger  
  • Gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt.  
  • Erfaring med at arbejde i KMD Opera og ESDH systemer 
 
Du skal endvidere være psykisk robust og kunne rumme at arbejde med unge mennesker, som har svære barrierer. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i at arbejde med Effekt og Progressionsværktøjet. 
 
 
Vi tilbyder – i forhold til begge stillinger: 
  • Et meningsfyldt, udfordrende og selvstændigt arbejde med politisk bevågenhed 
  • En arbejdsdag der både rummer rutineprægede arbejdsopgaver og uforudsigelighed 
  • Mulighed for at præge og udvikle teamet og arbejdsområdet 
  • Fagligt dygtige og engagerede kollegaer 
  • En uhøjtidelig omgangstone 
  • En række personalegoder, bl.a. gratis kaffe, frugtordning, fordelagtig massageordning  
 
Løn og pension efter overenskomst med HK eller Socialrådgiverforeningen.  
 
Ansøgning 
Ansøgningsfrist: fredag d.16. februar 2018. Vi forventer at holde samtaler d. 22. og 23. februar 2018. 
 
Send ansøgning via dette link  https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1065&departmentId=18956&ProjectId=144743
 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Høg Larsen, tlf. 51587851. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her