Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

2 sygeplejersker eller pædagoger til udgående funktion tilkoblet Døgnafsnit- og dagafsnit B201

Vi søger sygeplejersker eller pædagoger til to nyoprettede stillinger tilknyttet udgående funktion til Døgnafsnit- og dagafsnit for børn i alderen 7-13 år.



Børnepsykiatri med udgående funktion

Det er børn med et meget lavt funktionsniveau, hvor der skal et udgående team til at opstarte i hjemmet. Vi udreder og behandler børn under dag-døgnindlæggelse. Barnets mor eller far er medindlagt under det meste af indlæggelsen.

Børnene har ofte haft deres vanskeligheder gennem lang tid. Det er børn med komplekse problemstillinger herunder psykotiske tilstande, affektive lidelser, tilpasningsreaktioner, atypiske spiseforstyrrelser, funktionelle lidelser og neuropsykiatriske lidelser.



Vi lægger vægt på en individuel behandling med plads til fleksible indlæggelsesforløb med mindst mulig indgriben i barnets liv. Her bliver den udgående funktion afgørende, idet der bliver mulighed for at hjælpe barn og familie før, under og efter indlæggelse.



Det udgående team kommer til at bestå af 5 medarbejdere. Det er en afdelingslæge, 2 medarbejde med speciale i tværgående samarbejde med kommunen samt de 2 kommende medarbejdere.



Afsnittets medarbejderstab omfatter speciallæger, læger under uddannelse, specialpsykolog, psykologer, herunder psykologer under uddannelse til specialpsykolog, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeut og lægesekretærer. Vi har et tæt samarbejde med lærerne fra den tilknyttede hospitalsskole.


Børn og familier kan være i krise både i starten, undervejs i indlæggelsen og når de skal udskrives.

Der er mange spændende opgaver, og vi tilstræber at det tværfaglige team på B201 faciliterer det samlede patientforløb med fokus på kerneopgaven.



Døgnafsnittet har en fast rytme som er genkendelig og forudsigelig. Børnene går i skole hver dag og tilbydes at indgå i mange forskellige børneaktiviteter, samtaler, undersøgelser hos psykolog og læge samt et miljø, hvor deres trivsel kan højnes.



På afsnittet arbejder vi sygeplejersker og pædagoger sammen. Du vil blive kontaktperson for et til to børn, og du deltager i familiesamtaler, hjemmebesøg og er gennemgående i det samlede patientforløb.



Vi tilbyder

  • God introduktion med obligatorisk mentorforløb af en af vores erfarne medarbejdere
  • Supervision på din funktion
  • Struktureret arbejde med mulighed for egen indflydelse på opgaven
  • Læring af konfliktnedtrappende tilgang med børn, der har det svært
  • Varieret arbejdsopgaver og spændende dage på arbejdet, hvor du gør en forskel
  • Et innovativt og aktivt fagligt miljø med fokus på inddragelse af børn og deres familier
  • Recovery og Empowerment til børn og deres familier
  • En lærende organisation med daglig refleksion og ugentlig undervisning i aktuelle faglige problemstillinger
  • Monofaglighed og flerfaglighed samt kompetenceudvikling.
  • En kompetent personalegruppe
  • Et godt arbejdsmiljø


Vi forventer, at du:
  • er sygeplejerske eller pædagog m. erfaring i psykiatri og sårbare børn og familier
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan beskrive og samle dokumentation om barnet, samt anvende det i tværfagligt forum
  • samarbejder konstruktivt med familier
  • har kendskab til børn gerne børnepsykiatri, og brænder for at gøre en forskel.
Vi har gennem det sidste år haft følgende udviklingsfokus bl.a. uddannelse af personale i forældreinddragelse, nedbringelse af tvang, OCD behandling, samt opbygning af udredning og behandling ud fra en teamstruktur med maksimal udnyttelse af alles kompetencer lige fra barn og forældre til personale fra det tværfaglige team.

Vi har en anerkendende tilgang med prioritering af fællesskabsfølelse og samarbejde, således at arbejdsdagen er god samtidig med, at du også gør en forskel for vores børn og familier.



Ansættelsesvilkår Stillingerne er på 37t/ugentligt i dagtiden.

Stillingerne ønskes besat den 01.11.2020 eller snarest derefter.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.



Ansøgningsprocedure Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer m.m. sendes elektronisk. Følg nedenstående link.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Winding, tlf. 38640716 eller på mail helle.winding@regionh.dk



Ansøgningsfrist: 23 September 2020 kl. 12

Ansættelsessamtaler afholdes kort tid efter ansøgningsfristen er udløbet



Web-adresse: www.buc-regionh.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.