Vi søger 2 undervisere på fuld tid til STU Viborg fra 1. august 2022
STU-Viborg
Uddannelsen er for unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Kriterierne for at tage den 3-årig STU-uddannelse er, at du skal have opfyldt din undervisningspligt - typisk efter afslutningen af folkeskolen. Du skal være mellem 16 og 25 år for at starte.
STU Viborg henvender bl.a. til unge med:
- Svært bevægelseshandicap
- Multihandicap
- Autisme
- ADHD
- Psykiske lidelser
- Udviklingshæmning
- Hjerneskade
På STU Viborg mangler vi lige præcis DIG, der kan gå direkte ind og udfylde en vigtig rolle på vores kreative værksted.
Vi tilbyder en dejlig arbejdsplads med dygtige kollegaer, hvor du får mulighed for at styrke og udvikle på din faglighed. Derfor søger vi to personer, der udstråler god energi og stabilitet. Det er essentielt for os, at din tilgang til eleverne er tålmodig, positiv og anerkendende – uafhængig af de givne udfordringer dagen måtte bringe. Det er herudover vigtigt, at du arbejder løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
De to faste stillinger til vores kreative værksted bliver tilknyttet linje 1, men tilgangen på skolen er, at vi flytter os efter eleverne og de linjer de ønsker at være på. Forberedelsen er på skolen, vi ønsker at understøtte den faglige sparring og det gør vi bedst på tværs af linjer og fagprofiler.
Din rolle bliver først og fremmest at være med til at højne det faglige niveau på det kreative læringsværksted, men vi søger også medarbejdere som er villig til at investerer et engagement i hele huset. Vi mangler dig, der både fagligt og menneskeligt har blik for den enkeltes behov. Derfor søger vi to kollegaer, der kan bidrage til faglige diskussioner og udvikling samt kan supplere til allerede eksisterende rammer omkring eleverne.
Du kan forvente at skulle tage del i det skriftlige arbejde omkring eleverne. Du skal derfor kunne holde overblikket og navigere i en travl hverdag, hvor du på trods af mange varierede opgaver stadig skal kunne tilgodese fællesskabet samt den enkelte elev.
Vi vil styrke de unge i overgangen fra ung til voksen, og vores hovedmål er, at eleverne på flere niveauer skal opleve succes igennem kreative processer. Disse ender ikke altid ud som forventet – ligesom livet – men derfor kan slutresultatet også være fantastisk!
Vi glæder os til at få to nye kollegaer, der
- har erfaring indenfor målgruppen, dog ikke et krav
- er fagligt velfunderet
- kan skabe forudsigelige og tydelige rammer for eleverne
- har kreativ tæft
Vi anbefaler at interesserede læser om de forskellige værksteder/Linjer på vores hjemmeside.
Vi holder et åbent hus/en informations eftermiddag onsdag den 18. maj 2022 fra kl. 15-16 på STU, Klostermarken 16, 8800 Viborg.
I skal ikke tilmelde jer men bare møde ind i kantinen.
Løn og ansættelsesforholdLøn i henhold til gældende overenskomst.
Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 15. juni 2022.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk