Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

27 - hverken mere eller mindre



Drømmer du om nedsat arbejdstid, så læs videre.

Vi har en kollega, som går på efterløn, og hendes stilling kan besættes 1. april eller 1. maj 2018 med 27 timer pr. uge – hverken mere eller mindre, så du skal kun søge, hvis du lige præcis ønsker 27 timer – og kun hvis du er uddannet lægesekretær.


Arbejdstiden kan vi tale om, men det kunne fx være uge 1 med 30 timer fordelt på 5 dage - og uge 2 med 24 timer fordelt på 4 dage.


Læs mere om vores afdeling på vores hjemmeside.


I efteråret 2018 flytter Hæmatologisk Afdeling ud under fælles tag i Skejby, og på det tidspunkt bliver du tilknyttet Klinik 1 og 2 sammen med 5 kolleger, som skal dele opgaverne efter rotationsordning. Vi arbejder allerede tæt sammen og hjælper hinanden på tværs af ambulatorieafsnit.


Primære opgaver er

  • klargøring til dagens program (ambulante besøg, undersøgelser og indlæggelser)
  • modtagelse af patienter, registrering, udfyldelse af køresedler m.v.
  • skrivning af ambulante journalnotater, indlæggelsesjournaler m.v.
  • registrering af henvisninger og skrivning af visitationsnotater
  • booking og blodprøvebestilling
  • indskanning til EPJ
  • EPJ kvalitetssikring
  • ventetids-/kræftpakkeregistrering
  • telefon


Vi ønsker - Hvad ønsker du?
  • du er uddannet lægesekretær
  • du har måske erfaring med SmartBook, ellers kan det læres
  • du er en fagligt dygtig kollega, som vi kan regne med
  • du vil være med til at ”løfte i flok”
  • du byder ind og tager ansvar
  • du har overblik og positiv energi
  • du trives med tværfaglighed
  • du kan lide afvekslende funktioner/pladser


Her er vores styrker - Fortæl os om dine
  • travlhed – vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden i pressede perioder
  • omstilling og forandring - vi er gode til at finde løsninger, afprøve dem, implementere og evaluere, og vi kan ændre, hvis noget ikke virker
  • samarbejde - vi har et godt samarbejde med sygeplejersker, som f.eks. booker de komplekse patientforløb, og vi tager os af de øvrige bookinger og blodprøvebestillinger
  • ledelse - god og lydhør ledelse, som anerkender vores arbejde
  • udflytning - vi planlægger stadig, du kan nå at være med
  • struktur - vi har styr på tingene
  • "Hæmatologi er svært" – vores nye navn er "Blodsygdomme", så glem det svære

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, så kontakt gerne ledende lægesekretær Margit Balle på 7846 7554 eller lægesekretærerne i Ambulatoriet/R220 på 7846 7793 (220) eller 7846 7580 (Amb.)


Opgiv gerne referencer eller medsend udtalelser.
Send din ansøgning + dokumentation for lægesekretæruddannelse senest mandag den 5. marts via nedenstående link.


Ansættelsessamtaler afholdes mandag, tirsdag eller onsdag i uge 11.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her