Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

3 Lærere til centerafdelingen på Stjernevejskolen

Om jobbet

Brænder du for jobbet som lærer i en specialafdeling, og kan du bevare overblikket, når tempoet er højt? Har du erfaring med eller lyst til at arbejde i det specialpædagogiske felt og trives med struktur, forudsigelighed og tydelighed? Så er det måske dig, vi søger til centerafdelingen på Stjernevejskolen i Hedensted.

Her mangler vi en uddannet lærer til vores mellemtrin/udskoling grundet stigende elevtal. En, som er engageret, målrettet og ambitiøs, og som har lyst til at være kollega med en række fagligt dygtige medarbejdere.

Vi tilbyder 3 faste stillinger til besættelse pr. 1. november 2020.

Vi søger lærere der har erfaring eller lyst til at arbejde inden for autismeområdet. I de 3 stillinger har vi behov for en der:

  • har linjefag i matematik og gerne fysik, geografi eller biologi
  • har linjefag i håndværk/design eller andre praktiske fag
  • har linjefag i samfundsfag

Din profil

Vi forventer, at du er:

  • Uddannet lærer
  • En robust og kompetent underviser
  • Ambitiøs på elevernes vegne
  • God til at tænke nye og kreative undervisningsformer, der hvor de traditionelle ikke slår til
  • Positiv, engageret, udviklingsorienteret og parat til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dit team af lærere og pædagoger samt forældre, så vi bedst sikrer elevernes læring og trivsel. (Vi er oftest to tilstede samtidig i klassen)
  • Har øje for elevernes ressourcer og kan sætte dem i spil
  • Optaget af struktur, tydelighed, forudsigelighed og genkendelighed

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En udviklingsorienteret skole, hvor vi sammen finder gode muligheder og løsninger
  • Gode kolleger, faglig sparring samt supervision ved psykolog
  • Gode fysiske rammer
  • Vi har en aktiv og udviklingsorienteret skolebestyrelse og god forældreopbakning
  • Vi kan lide vores arbejde, og vi er stolte af de resultater vi opnår sammen med vores elever
  • Vi arbejder i teams og med PLF

Vores vision er "Læring og trivsel for alle".

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Ansøgere, der får tilbudt jobbet, vil blive anmodet om tilladelse til at indhente børneattest.

Hvis du vil vide mere

Kontakt os, hvis du vil vide mere. Interesserede er meget velkomne til at besøge skolen - lav en aftale med:

  • Skoleleder Sabina Marquard Madsen, på mail eller
  • Leder af centerafdelingen Lone Gammelgaard Krag, tlf. 2182 9511.

Ansøgning

For at komme i betragtning skal ansøgning sendes over jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside.

Ansøgningsfrist 21. september 2020.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 24. og 28. september 2020.

Om os

Centerafdelingen på Stjernevejskolen er placeret på samme matrikel som almen skolen, men i egne lokaler. Der er ca. 60 elever i centerafdelingen, og ca. 20 børn i SFO'en.

Eleverne er alle diagnosticerede inde for området ASF, flere af dem med en komorbiditet fx ADHD, ADD, OCD eller lignende.

På almen skolen har vi ca. 550 elever i 0.-9. kl. og en SFO med ca. 175 børn.

Kommunens idrætstalentklasser for 7.-9. årgang er placeret på Stjernevejskolen.

I vores værdier tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, men anser det for vigtigt, at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab.

Vi værdsætter, at både tradition og fornyelse vægtes, at åbenhed og dialog fremmes, samt at børnene møder læringsmiljøer, der fremmer læring og sikrer faglighed således, at de bliver parate til uddannelse eller job. Vi arbejder ud fra, at børns kompetencer inden for det faglige, det personlige og det sociale vægtes lige højt. Vi samarbejder tæt på tværs af fagligheder, og involverer os i hvert enkelt barn, for at hjælpe dem bedst muligt på vej.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.