Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

3 pædagoger

Da tre af vores pædagoger stopper, og skal ud og afprøve kræfter med lederjob, har vi brug for 3 nye pædagoger på holdet pr. 1. maj 2020

Derfor søger Børnehuset Krogstenshave tre 37 timers pædagoger, en i et vuggestueteam og 2 i et børnehaveteam.

2 af stillingerne er tilknyttet en tovholderfunktion, den ene i vuggestuen og den anden i denne ene børnehave.

At være tovholder indebærer, at du er bindeled mellem team og ledelsen, og til de andre team i forhold til pædagogikken. Som Tovholder er det vigtigt at du har et godt overblik, og kan lide at koordinerer og planlægge.

Børnehuset Krogstenshave er en kombineret institution med ca. 200 børn i alderen fra 0 til 6 år, fordelt på 5 teams, 2 vuggestueteam og 3 børnehaveteam. Vi er ca. 45 ansatte lige fra gamle til unge, og en god blanding af mænd og damer. Her er fyldt med god energi og godt humør, og vi kan tilbyde dig:

  • Et hus der er bygget på et fundament af positiv psykologi
  • Et hus med høj faglighed, vi sørger for at holde os opdateret og har løbende medarbejdere på uddannelse – pt har vi 5 pædagoger som er på Marte Meo uddannelse.
  • Engagerede kollegaer, der altid griber de bolde, der bliver kastet i luften.
  • Et onboarding program, så du bliver taget imod på den bedst mulige måde.
  • Et hus hvor vi spiller hinanden gode og er nysgerrige på hinandens praksis
  • En forældregruppe, der bakker op.
  • Et hus, hvor der er højt til loftet og hvor der er mulighed for at afprøve de ting du brænder for.
  • Et hus, hvor anerkendelse ikke kun er flotte ord i læreplanen, men noget vi efterlever i praksis
  • Vi er en god blanding af unge og knap så unge og mænd og kvinder.
  • Små strukturerede praksis fællesskaber for børn og voksne.
  • En tilgængelig og anerkendende ledelse.
  • En pædagogisk weekend én gang om foråret og en pædagogisk lørdag i efteråret.
Vi søger tre pædagoger:

  • Der er engageret, energisk og udadvendt
  • Der brænder for det pædagogiske arbejde med de 0-6 årige
  • Der kan tage ansvar og udvise initiativ.
  • Der kan planlægge og strukturere det pædagogiske arbejde.
  • Der har en professionel og respektfuld tilgang til forældresamarbejdet.
  • Der er involverende og nærværende i relationen
  • Der betragter det at reflektere over egen praksis, som værende en naturlig ting i forhold til det inkluderende pædagogiske arbejde.
  • Der har kompetencer til at arbejde med den tidlige sprogudvikling
Inden du tænker: ”den snupper jeg”, skal du lige læse ”Krogstenshaves 7 gode vaner”:

  1. Når vi møder ind om morgenen, bestræber vi os på at sige godmorgen til alle i afdelingen. Husk at tage ja hatten på, hvorfor sige nej?
  2. Vi opfatter udfordringer som afsæt for udvikling, og forholder os således altid positivt og nysgerrigt til vores udfordringer.
  3. Vi er fagligt nysgerrige på hinanden, og er åbne for konstruktiv feedback.
  4. Vi arbejder alle målrettet på at bidrage med åbenhed, engagement, anerkendelse og godt humør til en positiv stemning i vores samarbejde.
  5. Vores møder indledes med en succeshistorie, omhandlende vores samarbejde. Husk vi udviser respekt og nysgerrighed over for hinanden, og vi sørger altid for at den der har ordet får talt færdig, inden andre tager ordet.
  6. Vi sørger for en god sammenhængskraft i Børnehuset Krogstenshave, ved at samarbejde på tværs af teams og indtænke fælles aktiviteter.
  7. Vi gennemfører jævnligt sociale arrangementer, i og uden for huset, for at pleje det gode kollegaskab.
Vi er alle forpligtiget til at reagere prompte på hinanden, når vi oplever noget, som ikke er i overensstemmelse med vores 7 gode vaner.

Vi skal turde turde

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Charlotte eller Niels-Jørgen, på 7244 0377. Vi håber, at du kommer og besøger os inden du søger stillingen. HUSK at skriv om du søger stilling i vuggestuen eller børnehaven.

Skriftlig ansøgning, vedlagt relevante eksamenspapirer, sendes via linket i annoncen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.