Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

3 stillinger som sygeplejersker til Hjerteafsnittet, afdelingen for Hjertesygdomme Regionshospitalet Viborg søges

2 faste stillinger som sygeplejerske fra henholdsvis den 1. december 2020 og den 1. januar 2021
1 barselsvikariat som sygeplejersker fra 1. december til den 30. april 2021.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge.
Der arbejdes hver 3. weekend i 8 timers vagter
 
Om stillingen
Vi søger engageret og initiativrig sygeplejersker med en stærk faglig profil.
Desuden lægger vi vægt på, at vores nye kollegaer besidder følgende kvalifikationer:

  • Gerne kardiologisk erfaring
  • Er positiv, social og medvirker til at bevare et godt tværfagligt arbejdsmiljø
  • Gode samarbejdsevner
  • Evne til at prioritere og arbejde selvstændigt, men du skal også kunne arbejde i teams, såvel mono som tværfaglige teams.
  • Har lyst til at arbejde med kortidssygeplejen og evner at deltage i udviklingen heraf.
  • Fleksibilitet.
  • Humor og kreativitet
  • Gode brugeregenskaber indenfor IT
  • En anerkendende tilgang
Vi kan tilbyde
  • Introduktionsperiode med løbende intern undervisning og interne kurser.
  • Tæt samarbejde i små teams med mulighed for fordybelse indenfor den kardiologiske sygepleje.
  • En spændende hverdag, hvor opgaverne er mangeartede og indeholder såvel akutte opgaver, komplekse specialiserede forløb samt ambulante undersøgelser og behandlinger.
  • Velkvalificerede og engagerede kolleger.
  • Fokus på tværfagligt samarbejde og optimerede patientforløb.
Om afdelingen
Hjerteafsnittet Afsnittet har plads til 24 patienter, og vi plejer og behandler primært patienter med hjertesygdomme.

Vi er i efteråret 2019 flyttet i nye rammer i det nye akut hus, hvor der er store enestuer til alle vores patienter.

For 1½ år siden omlagde vi patientforløb, således at vores akutte patienter nu bliver vurderet i vores Hjerteafsnit Dagklinik.

Vi kan overvåge patienter med telemetri og stationære scoper/mobile scoper. Derudover varetager vi observation og beskrivelse af telemetrier fra andre sengeafsnit på hospitalet.

Afsnittet er delt op i 2 grupper, hvor der arbejdes med tildelt patientpleje. Hver sygeplejerske har i dagtid ansvar for 2 - 4 patienter og varetager selv både personlig pleje og stuegangs funktionen hos disse. I aftenvagten har hver sygeplejerske ansvar for 5-6 patienter hver og i nattevagt op til 8 patienter hver.

Personalegruppen består overvejende af sygeplejersker. Hver morgen på hverdage afholdes afdelingsundervisning/konference, hvorved personalets kompetencer kan holdes ved lige og ikke mindst opdateres/forbedres.
Vi har både studerende og elever i afsnittet. Desuden deltager vi i uddannelsen af ambulancebehandler.  

Lægemæssigt er der en kardiolog tilstede fra kl. 8 – 21 alle dage hele året rundt. Det giver et stort patient flow på afsnittet med hurtig udredning/diagnosticering og deraf følgende korte indlæggelsesforløb.
Til dagligt har vi et tæt samarbejde med Hjerteklinikken, hvor patienterne får foretaget diverse undersøgelser.

Hjerteklinikken har gennem de senere år omlagt en del patientforløb fra indlagte til ambulante forløb og arbejder kontinuerligt på at optimere patientforløbene.
I Hjerteklinikken har vi høj grad af opgavedeling mellem læger og sygeplejersker.
Der er etableret tværfaglige subspecialer indenfor bl. a. AFLI, AK, hjertesvigt, rehabilitering, pace m.m..
I Hjerteklinikken er der endvidere 2 operationsstuer til pacemakerimplantationer.  
Personalegruppen består af sygeplejersker.
Vi modtager både indlagte og ambulante patienter til bl.a. Hjerte CT, TEE, DC konverteringer, Ekko og pacemakerimplantationer.
Hjerteklinikken har endvidere en mindre hjerteklinik i Skive.
Hjerteklinikken har åbent på alle hverdag fra kl. 7:30
Der er sygeplejestuderende i afsnittet og i perioder er der medicinstuderende.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Hjertemedicinsk Afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske på Jette Roed Brodersen, telefon: 78449578.
 
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 21. oktober 2020.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 26. oktober 2020.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.