Vi søger 3 sygeplejersker, der ønsker sig en god arbejdsplads med fantastiske kollegaer, da en af vores sygeplejersker har valgt at gå på pension samt at vi øger aktiviteten i vores ambulatorium.
Vi kan tilbyde 3 faste stillinger på 37 timer om ugen eller efter aftale. Der må påregnes, at man skal dække en weekendvagt i dagtid hver 3. uge i vores urinvejskirurgiske sengeafdeling for at styrke patientforløb og fleksibilitet.
Hvem er vi:
Urinvejskirurgisk Ambulatorium ser årligt ca. 16.000 patienter.
Vi arbejder i teams læge/sygeplejerske/sekretær og er fælles om afviklingen af dagens programmer.
Vi har ligeledes forskellige programmer, som varetages selvstændigt af sygeplejersker.
Ambulatoriet varetager udredning for urologiske lidelser, herunder cancerudredning, kikkertundersøgelser af blæren, blærefunktionsundersøgelser, kliniske kontroller efter tidligere behandlinger eller udredninger samt forundersøgelser til operation.
I ambulatoriet er vi en afdelingssygeplejerske, 13 sygeplejersker, en servicemedhjælper samt 2 sekretærer.
Vi kan tilbyde:
- En arbejdsplads fuld af engagerede kollegaer, som vægter et godt arbejdsmiljø, faglighed og samarbejde meget højt.
- Vi er omstillingsparate, iderige og altid klar til at give hinanden en hjælpende hånd.
- Vi lægger stor vægt på, at vi har trygge og tilfredse patienter, som oplever høj faglighed, nærvær og tryghed under deres besøg.
- God oplæring og introduktion til specialet.
- En god kombination af instrumentel sygepleje, vejledning af patienter samt planlægning af patientforløb.
Vi søger sygeplejersker med følgende kvalifikationer:
- Gerne klinisk erfaring inden for det urologiske speciale eller ambulatoriefunktion, men ikke et krav
- Gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
- Du har humor og er glad og robust
- Du har lyst til at bidrage til vidensdeling og er positiv overfor udvikling og forandringer i hverdagen.
- Deltager i og bidrager til, at vi fastholder et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel prioriteres højt.
- Kan håndtere at have mange bolde i luften på en gang.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ved spørgsmål kan afdelingssygeplejerske Lone Stephansen kontaktes på telefon 79409449 eller på mail lone.g.stephansen@rsyd.dk
Ansøgningsfrist 5. marts 2021.
Samtalerne finder sted i uge 10 eller 11.