Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

3Business søger en dygtig Account Manager til det Midt & Sydjyske

3Business søger en Account Manager til at dække det midt & sydjyske. Du skal tænde på at gøre de danske virksomheder mobile, mere tilgængelige, mere fleksible og mere effektive, da vi hos 3Business elsker at gøre tingene anderledes end vores konkurrenter. Jobbet kræver, at du er en dygtig hunter og altid leverer salg med god kvalitet.

Du bliver en del af et ungt og resultatorienteret team, hvor din primære opgave vil være at skaffe nye kunder til 3. Det forventes, at du har et højt salgsdrive og kan arbejde selvstændigt, da salget i høj grad finder sted ude i marken. Samtidig skal du se teamet som det vigtigste omdrejningspunkt for benchmarking, hvor du både modtager og aktivt bidrager til at styrke egne samt kollegaers kompetencer.

Hos 3Business sælger vi ikke taletid og data, men moderne løsninger som fokuserer på kundens enkelte behov. Dit fokus er på virksomheder med mellem 20-75 ansatte, og det er din fornemmeste opgave at åbne kundernes øjne for vores løsninger.

Primære arbejdsopgaver:

  • Booke, afholde og opfølgning af møder
  • Opnåelse af dit budget (omdrejningspunktet og dit ypperste mål er salgspræstationen)
  • Cost-benefit- og behovsanalyser samt præsentation af løsningsforslag
  • At være på forkant med 3’s produktportefølje og markedet
  • At udbygge og vedligeholde din egen kundeportefølje
  • Det er et krav at;

  • Du har erfaring med telemarketing salg eller mødebookning
  • Du har erfaring fra telebranchen
  • Du kender den svære balance mellem kompromis og gennemslagskraft
  • Du er en ambitiøs sælger, men altid med fokus på kundens behov
  • Du har et højt drive, er positiv og resultatorienteret
  • Du har bopæl i distriktet
  • Til gengæld for din motivation og dedikation tilbyder vi dig attraktive ansættelsesvilkår bestående af fast grundløn, provision, bonus, pensions-, sundheds- og kantineordning. Ydermere får man mobiltelefon og hjemmebredbånd stillet til rådighed samt en firmabil som er en BMW 1-serie.

    Du bliver en del af noget helt særligt

    Hos 3 får du billet til et fællesskab af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Din personlighed kan bane vejen for en stærk karriere her hos os, hvor der er plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, lækre medarbejderfordele og en uformel tone. Janteloven bruger vi ikke. Til gengæld har vi det sjovt, og vi er ikke blege for at fejre vores succeser og belønne gode resultater.

    Ansøgning og kontakt

    Har du lyst til at blive en del af 3 så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.