3F Fredericia søger faglig konsulent til opsøgende arbejde i Taulovområdet ved Fredericia, tidsbegrænset i 3 år!

Vi søger en konsulent med interesse for fagligt arbejde, gerne med kendskab til især lagerområdet, men også andre områder indenfor 3F Fredericia dækningsområde.

Tiltrædelse 1. maj eller efter aftale.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12.

Vi forventer en person med:

  • Grundlæggende kendskab til fagligt arbejde, herunder især organisering.
  • Gode formuleringsevner, og lyst til at sætte sig ind i, og arbejde med jobformidling og rekruttering.
  • Kan begå sig i samtaler på engelsk, og lidt tysk.
  • Kan arbejde selvstændigt og under ansvar.
  • Er indstillet på en til tider travl og hektisk arbejdsdag.
  • Kan bevare overblik og godt humør – også under pres.
  • Skal kunne opsøge, og skabe relationer til både ansatte og virksomheder i området, og indsamle oplysninger og systematisere disse.
  • Er engageret og en god kollega.

Du skal arbejde med:

  • Organisering af potentielle medlemmer, samt servicering af eksisterende medlemmer.
  • Arbejde på at få etableret valg af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.
  • Medvirke til at påvirke opkvalificeringen af afdelingens medlemmer til job i området, og være behjælpelig med at skabe kontakt mellem virksomheder og medlemmer.
  • Kontakt til arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og andre interessenter.

Danmark C området i Fredericia ligger i bydelen Taulov, hvor der de kommende år vil blive etableret mange nye virksomheder. Vi forventer at omkring 80 procent af de nye virksomheder vil være indenfor lagerområdet.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende og spændende job.
  • Et godt og fleksibelt arbejdsmiljø.
  • Gode løn- og ansættelsesforhold.
  • Stillingen er tidsbegrænset til 3 år, med mulighed for forlængelse hvis betingelserne er til stede.

Der aflønnes efter lokalaftale mellem 3F Fredericia og de tværfaglige sekretærer. Stillingen er uden øvre arbejdstid, og aftenarbejde kan forekomme.

Kontaktperson:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 3F Fredericia v/ Gruppeformand for Transport Lars Thomsen på tlf. 6058 8845 eller Afdelingsformand Bo Petersen, 3F Fredericia på tlf. 2177 6198.

Ansøgning og frist:

Skriftlig ansøgning med relevante bilag skal sendes til: lars.t@3f.dk

Eller til:

3F Fredericia
Att. Lars Thomsen
Venusvej 32
7000 Fredericia

Mærk ansøgningen ” Faglig konsulent Danmark C”.

Ansøgningsfrist fredag den 5. marts 2021 kl. 12.00.

Lidt om os:

3F Fredericia er en fagforening med en fagligt funderet a-kasse som dækker mange forskellige arbejdspladser, fra mange forskellige brancher. Vi har ca. 4500 medlemmer.

3F Fredericia har 19 ansatte/valgte. I faglig afdeling er der ansat 4 tværfaglige sekretærer hvoraf 2 er på arbejdsskade/socialområdet. Herudover er der 4 valgte gruppeformænd. I vores a-kasse/kassererområder er der 7 ansatte.

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.