Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

3F Roskildeegnen søger faglig medarbejder med lyst til organisering

3F Roskildeegnen er en afdeling med medlemsfremgang. Den fremgang vil vi gerne styrke. Derfor søger vi en organiser til en projektstilling i 1 år med mulighed for forlængelse. Ansættelse snarest muligt.

Hvis du kan sige ja til et job på en arbejdsplads med 20 gode kolleger, tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger, med en uformel omgangstone og en hverdag præget af gode arbejdsforhold og højt humør, vil vi gerne høre fra dig.

Dine personlige egenskaber

Du har et afklaret, positivt forhold til fagbevægelsen og forståelse for arbejdet i en politisk organisation. Du er udadvendt, er ikke bange for at tale med nye mennesker og god til at kommunikere med de fleste, du møder på din vej. Du skal kunne mestre ”den svære samtale”, og være afklaret med, at du i jobbet kan møde mange afslag eller negative holdninger til fagbevægelsen, som du skal prøve at ændre til noget positivt. Allerhelst et medlemskab af 3F Roskildeegnen. Altså skal du kunne argumentere for fagbevægelsens holdninger og vigtigheden af den danske model.

Empati og forståelse for andre menneskers liv er vigtigt. Samtidig er det en fordel, hvis du kan identificere adfærdsmønstre, for på den måde at få de ansatte på en arbejdsplads til at melde sig ind hos os.

Dine faglige egenskaber – det ønsker vi os

Vi ser gerne, at du har kendskab til 3F og vores overenskomster. Kendskab til den danske model er væsentligt. Har du tidligere erfaring fra arbejdet i fagbevægelsen, herunder 3F, er det positivt, men det er ikke absolut nødvendigt. Kemi og den rigtige personlige profil er mindst lige så vigtigt.

Du skal kunne spotte en sag, og bruge den til at organisere medlemmer, og gøre medlemmer til aktive medlemmer.

Du har kendskab til IT på brugerniveau. Vi bruger blandt andet Microsoft Office, GO og CRM

Du taler og skriver selvfølgelig dansk. Du kan gøre dig forståelig på engelsk. Andre sprog er en fordel.

Hvad skal du lave? 

  • Opsøgende arbejde på udvalgte arbejdspladser i afdelingens dækningsområde indenfor Hotel og Restauration, Transport og Industri.
  • Organisering af medlemmer
  • Oprettelse af faglige klubber og opbygning af faglige fællesskaber
  • Aktivering og valg af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter
  • Mødeaktivitet med medlemmer og kommende medlemmer
  • Spotte problemstillinger på virksomhederne
  • Overlevering af faglige sager til de faglige medarbejdere.
  • Tæt samarbejde med de faglige medarbejdere på de udvalgte områder 

Praktiske forhold

  • Kørekort og egen bil
  • Løn efter lokal overenskomst. Lønnen fastsættes med udgangspunkt i din tidligere erhvervserfaring og de offentlige løntabeller imellem løntrin 38 og 48.
  • Arbejdstid 37 timer om ugen, primært fordelt mandag til fredag i dagtimerne. Der er dog mulighed for skiftende arbejdstider
  • Personaleforening
  • En god personalepolitik, 6 ugers ferie, feriefridage mv.

Ansøgningsfrist 

Hvis du stadig har lyst til at søge jobbet, kan du sende din ansøgning vedlagt bilag til os pr. mail på roskildeegnen@3f.dk så vi har den senest den 18. september 2020 kl. 12:00.

Vi forventer at holde samtaler mandag den 28. september 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte næstformand Martin Kruse på 88 92 45 55 eller tillidsrepræsentant Lars Dyhl Kristoffersen på 88 92 45 59.

Vi opfordrer ALLE, uanset handicap, religion, seksualitet, kønsopfattelse, alder, etnicitet mv. til at søge. Vi tror på, at vi skal afspejle vores medlemmer, og går op i, at du kan bidrage positivt til vores i forvejen brede sammensætning af ansatte. 

Hvem er vi?

3F Roskildeegnen er en afdeling med ca. 4.000 medlemmer, og der kommer stadig flere til. Vi organiserer ansatte indenfor alle 3F’s faglige grupper. Vi er 20 valgte og ansatte, og har kontorer i Roskilde, Køge og Hvalsø.

Vi går op i mangfoldighed og ser forskellighed som en styrke. Vi er LGBT+ certificerede, og har medlemmer fra hele verden. 

Du kan i øvrigt læse meget mere om os på vores hjemmeside eller ved at finde os på Facebook.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.