Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

3F søger en udlært serviceassistent

Kunne du tænke dig at arbejde i 3F’s forbundshus? Har du et enestående servicegen? Og kan du arbejde selvstændigt? Så er du måske vores nye serviceassistent.

Som serviceassistent bliver du en del af Driftfunktionen, som består af 58 medarbejdere i forskellige servicefunktioner, heraf 9 medarbejdere i rengøringen.

Hovedarbejdsopgaver:
Du vil udføre dine arbejdsopgaver selvstændigt og i fællesskab med dine kollegaer. Dine opgaver vil primært være:

  • rengøring af kontorer, mødelokaler og toiletter efter INSTA 800 principper
  • lettere mødeforplejning
  • opstilling til møder og konferencer
  • lettere håndtering af AV-udstyr
  • daglig kontakt og dialog med dem vi servicerer.

Vi forestiller os, at du:

  • er udlært serviceassistent
  • kan arbejde selvstændigt og er ansvarlig
  • er samarbejdsvillig, mødestabil og fleksibel
  • er i besiddelse af et godt humør.

Vi tilbyder:
Faglige udfordringer i et velfungerende samarbejde med kompetente kollegaer, hvor faglig og personlig udvikling, arbejdsglæde og trivsel prioriteres højt. Hos 3F bliver du ansat under overenskomst med bl.a. god løn og arbejdsgiverbetalt pension. Arbejdspladsen er centralt beliggende i København – tæt ved Vesterport station.

Flere oplysninger om jobbet fås ved henvendelse til souschef Hannelore Hansen på telefon 8892 0028.

Ansøgning:
Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Send din ansøgning og CV ved at klikke på knappen "Send ansøgning” senest d. 9. marts 2020.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12. Tiltrædelse d. 1. maj 2020.

Fagligt Fælles Forbund 3F, er med ca. 280.000 medlemmer Danmarks største fagforening. Vi leverer løsninger med udgangspunkt i medlemmernes hverdag. Vi sikrer medlemmerne uddannelse, godt arbejde med ordentlig løn- og arbejdsforhold- via aftaler med arbejdsgiverne og i dialog med politiske partier.

Vi er en interesseorganisation i rivende udvikling. Bæredygtige løsninger med fokus på innovation og kvalitet, samt værdiskabende medarbejdere med engagement og initiativkraft er vores styrke. Læs mere om os på www.3f.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.