Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

6 undervisningsassistenter søges til Kursus i Medicinsk Celle- og vævsbiologi

Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet søger 6 undervisnings-assistenter til ansættelse pr. 1. september 2020 og 1. februar 2021 med undervisning inden for Medicinsk Celle- og vævsbiologi.

Arbejdsopgaver

Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse afundervisningsopgaver eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Du skal varetage holdundervisning af studerende på kurset Medicinsk Celle- og vævsbiologi (2. semester medicin), herunder histologi.

Dine kompetencer

Både studerende og kandidater kan komme i betragtning. Udover relevant kandidatgrad eller kandidatniveau (niveau på fagområdet svarende til niveau som færdig kandidat) kræver stillingen, at du har praktisk erfaring inden for det faglige område, som du ansættes i. Du skal have bestået 5. semester og have gode formidlingsmæssige/pædagogiske kompetencer. Undervisningserfaring i Medicinsk Celle- og vævsbiologi vil vægtes særdeles højt.

Ansættelsesforhold

Ansættelse sker som undervisningsassistent efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne samt Cirkulære om timeløn eller Overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.

Det konkrete timetal fastsættes forud for hvert semester og aflønnes med en timeløn på kr. 250,38 (1. april 2020). Forberedelse af undervisning aflønnes med 1½ time pr. konfrontationstime, dvs. en samlet timeløn inkl. forberedelse på kr. 625,95. For undervisningsassistenter, som stadig er studerende gælder endvidere, at hvis undervisningssessioner gentages inden for to uger, tildeles der fuld forberedelse til den første undervisningssession og halv forberedelse til de efterfølgende. For opgaveretning ydes alene aflønning for den tid, der medgår til retning af opgaverne.

Yderligere oplysninger

Spørgsmål til stillingen kan rettes til lektor René Villadsen, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet, tlf.:+4535335589, mail: renev@sund.ku.dk

Ansøgning mv.

Din ansøgnings SKAL indeholde:

  • en motiveret ansøgning
  • et CV som ud over andre kvalifikationer også beskriver dine undervisningserfaringer
  • et kandidatbevis eller en udskrift af dine karakterer som du kan hente på KUnet i selvbetjeningen. Upload pdfen under "eksamensbevis".
Ansøgning skal sendes via hjemmesiden http://jobportal.ku.dk/ (tryk på linket "SØG STILLINGEN"), så den er universitetet i hænde senest den 2. juli 2020.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.