Vi søger ambitiøse og motiverede kokke til vores restaurant/spisehus i Nykøbing Sj. Odsherred.
Kort om os:
Vi er opstartet i 1997 og serverer klassisk dansk frokost og fransk-bistro inspireret mad til aften.
Vi kører både a la carte køkken samt take-away, brød og kager - alt sammen hjemmelavet.
Vi arbejder ud fra sæsonråvarer og økologi.
Du bliver en del af et lille team, hvor samarbejde og frihed under ansvar begge fungerer som nøgleord. Du kommer til at refererer til souschef og køkkenchef, samt arbejde sammen/oplære vores kokkeelev.
Kort om dig:
Vi søger en ambitiøs profil, som har lyst til at være med på vores rejse og viderudvikling. Vi forestiller os, at du er top motiveret, idérig, nysgerrig og har stor erfaring med at bevæge dig i et a la carte køkken. Hvis du har erfaring med brød, bagning og desserter, er det et kæmpe plus.
Det er vigtigt at du er fleksibel og forstår, at vi er en sæsonpræget forretning, hvorfor at der i visse perioder er meget travlt, og i andre mere stille.
Du skal kunne forstå og kommunikere på engelsk.
Hvad vi tilbyder:
En dynamisk arbejdsplads hvor du får rig mulighed for at udvikle dig fagligt samt personligt, og mulighed for at sætte dit præg på køkkenet/menukortet.
Frihed under ansvar / Søde kollegaer
Løn efter kvalifikationer.
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt til
info@restaurant-madkunsten.dk
For spørgsmål kan du ringe til 59931727.
Vi glæder os til at høre fra dig.