Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AAB Vejle søger en inspektør

Vores inspektør gennem mange år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor en ny inspektør til varetagelse af de overordnede opgaver i forbindelse med driften af et antal boligafdelinger i AABVejle.

Hovedopgaver:
• Overordnet ansvar for bygningernes drift og vedligeholdelse
• Budgetlægning og økonomiopfølgning
• Rådgivning og vejledning af de beboervalgte afdelingsbestyrelser i forbindelse med afdelingernes drift.
• Planlægning og idriftsætning af vedligeholdelsesopgaver
• Daglig ledelse af de til afdelingerne tilknyttede ejendomsfunktionærer
• Gennemførelse af mindre renoverings- og moderniseringsopgaver
• Varetagelse af nødvendige myndighedsbehandlinger i afdelingerne
• Deltagelse i planlægning og gennemførelse af større byggeopgaver i egne afdelinger.
• Deltage i videreudvikling i forhold til brugen af IT-værktøjer.

Vi forventer:
• Du har en håndværksmæssig uddannelse med en overbygning eller videregående uddannelse som bygningskonstruktør, arkitekt eller lignende.
• Du har flair for og stor erfaring med brug af IT-værktøjer og kan se fordelen i at bruge dem i det daglige arbejde.
• Du har erfaring med elektronisk syn og EG-bolig eller lignende ejendomsadministrationssystem.
• Du er rutineret bruger af Microsoft Office pakken og gerne superbruger.
• Du er udadvendt og trives med at have en stor kontaktflade og mange ’bolde i luften’.
• Du er en serviceorienteret og konstruktiv samarbejdspartner med gode kommunikationsevner.
• Du har gennemslagskraft, samtidig med at du møder alle ‘i øjenhøjde’.
• Du har kørekort og egen bil.

Vi tilbyder:
• Et selvstændigt og fleksibelt job med stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.
• Gode sparringsmuligheder. I teknisk afdeling er der, foruden den tekniske chef, 4 inspektører og 4 medarbejdere tilknyttet konkrete byggesager
• Ansættelse på en arbejdsplads med positive og engagerede kollegaer og hvor humoren er en del af hverdagen.
• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
• Løn- og ansættelsesforhold som aftales individuelt med udgangspunkt i gældende overenskomst.
.
Vil du vide mere:
Vil du høre mere om jobbet og om os, så kontakt teknisk chef Steen Rosvang Andersen på telefon 7343 7223,
mobiltelefon 2010 6142 eller mail sra@aabvejle.dk. Du kan også læse mere om os på www.aabvejle.dk.

Ansøgning:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 18. april 2018 kl. 9:00.
Send ansøgning og udførlig CV til tvo@aabvejle.dk. I emnefeltet skal du skrive ‘Inspektør’.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 17.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her