Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aalborg Handelsskole søger butiksassistent til skolens PraktikCenter

Aalborg Handelsskole åbner i forbindelse med skolens PraktikCenter en butik i Aalborg midtby målrettet skolens detailelever. Hertil søger vi en butiksassistent til en nyopslået stilling med fokus på drift af butik og vejledning af skolens elever. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge fordelt på de fem hverdage fra kl. 10.00 - 17.30. Stillingen er med ansættelse hurtigst muligt og senest pr. 1. april 2018.

På Aalborg Handelsskole tilbydes detailelever, der ikke har fået en praktikplads mulighed for at blive optaget i skolens PraktikCenter. Her kan de færdiggøre deres uddannelse eller være midlertidigt indtil de finder en virksomhed, hvor de kan færdiggøre deres uddannelse.

ARBEJDSOPGAVER
I samarbejde med butikschefen kommer du til at arbejde med drift af butikken - herunder kundebetjening, e-handel, indkøbsforhandling og varehåndtering/lagerstyring. Du bliver samtidig ansvarlig for, at eleverne lærer de opsatte mål i praktikplanen for detailuddannelsen.

FAGLIGE KOMPETENCER OG KVALIFIKATIONER

  • Du er uddannet i butik og har min. 3 års erfaring inden for detailbranchen
  • Du har gerne erfaring med at være uddannelsesansvarlig for elever
  • Gerne stor erfaring med e-handel
  • Du har overblik og en god administrativ evne
  • Du har flair for drift og god økonomisk forståelse
  • Du er resultatorienteret og sætter gerne høje målsætninger for butikkens salg
  • Du har godt humør og positiv energi
  • Du er rummelig, engageret og fordomsfri
  • Du har gode kommunikative evner

ANSÆTTELSE
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

TILTRÆDELSE
Tiltrædelse snarest og senest pr. 1. april 2018.

INFORMATION
Få yderligere information om stillingen - kontakt butikschef og vejleder Mette Bruun Svenstrup på tlf. 9133 3326.

ANSØGNING
Send din ansøgning: mrk. ”Ansøgning – butiksassistent” til Mette Bruun Svenstrup på mesv@ah.dk.

Din ansøgning skal være skolen i hænde senest den 26. februar 2018. Send gerne ansøgningen hurtigst muligt, da vi løbende kalder ind til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her