Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aalborg Sportshøjskole søger forstander med overblik og visioner

Aalborg Sportshøjskoles for­stander har valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger skolen ny forstander til ansættelse fra 15. april 2018 eller snarest muligt derefter.

Aalborg Sportshøjskole er en velfungerende skole med en rigtig sund økonomi og med fyldte elevhold. Et stærkt og ambitiøst hold af medarbejdere og en god bestyrelse har tilsammen skabt en skole der både danner og uddanner unge mennesker til og i idrættens verden. Sidst på sommeren bliver vi færdige med et nyt og spændende idrætsbyggeri, som vi er sikre på kommer til at styrke vores markedsposition yderligere og derudover styrke den sociale sammenhængskraft på skolen. Byggeriet omfatter styrketrænings og crossfit faciliteter, samt et stort og moderne klatreunivers der bliver til i samarbejde med Aalborg Klatreklub.

Som forstander på Aalborg Sportshøjskole bliver du en del af et inspirerende og aktivt miljø, hvor mennesket og sporten er i centrum. Du får en dybt engageret medarbejderstab, hvor værdierne; ligeværdighed, ansvarlighed og udvikling er en naturlig del af dagligdagen.

Aalborg Sportshøjskole er beliggende i byens stadionområde og har tætte forbindelser til byens idrætsliv, Danmarks Idrætsforbund samt DGI. Aalborg Sportshøjskole er kendt for både at være en skole der fokuserer på den brede almene dannelse og på at tilbyde kompetencegivende forløb i idrættens verden. Skolen tilbyder uddannelser på træner 1, 2 og 3 niveau i DIFs uddannelsessystem. Skolens kapacitet er på ca. 100 elever.

Vore forventninger til en kommende forstander

  • Du skal brænde for at lede og vejlede en engageret og bredt sammensat personalegruppe i den daglige drift af skolen
  • Du har erfaring med ledelse og økonomistyring og en klar strategi for, hvordan skolens i dag meget tilfredsstillende elevtal fastholdes – også i fremtiden
  • Du skal have indsigt i idrættens verden og brænde for højskolens unikke mulighed for at arbejde med mennesker
  • Du har kendskab til den frie skoleverden
  • Du skal have humor og kunne samle og begejstre både elever og medarbejdere
  • Du skal brænde for at arbejde med unge mennesker


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her