Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aalborg Vandkoncern søger ingeniører til Projekteringsteamet

Aalborg Vandkoncern søger ingeniører til Projekteringsteamet
 
Brænder du for at arbejde med projekteringsaktiviteter med primær arbejdsområde inden for kloakprojekter i praksis? Vi søger både nyuddannede og erfarne ingeniører.
 
Til Aalborg Vandkoncerns Projekteringsteam under Distribution søger vi engagerede ingeniører, der har lyst og energi til at arbejde med vand- og kloakprojekter, mindre som større, og være bindeled mellem Vandkoncernens interne og eksterne parter. Du vil blive ansat i Vandkoncernens Projekteringsgruppe, som fungerer som intern rådgiver. 
 
Distributions hovedopgave ligger i fornyelse, nyanlæg og drift af vores vand- og kloaksystem samt planlægningen af de mange vand- og kloakprojekter, som vi hvert år udfører rundt om i kommunen. 
 
Aalborg Vandkoncern er et topmoderne forsyningsselskab, der dækker hele det tekniske vandkredsløb fra udpegning af kildepladser til udledning i Limfjorden. Vandkoncernen arbejder efter en langsigtet plan, Vision 2100, som indebærer omfattende fornyelser og optimeringer af kloak- og renseanlæg, der medvirker til borgernes sundhed og sikkerhed mod kommende klimaforandringer.
 
Vi arbejder med den nyeste viden og moderne, opdaterede værktøjer, som giver os muligheder for at projektere og udføre kloakanlæg i meget høj kvalitet.
 
Er du uddannet ingeniør? Interesserer du dig for ovenstående, og har du lyst til at være en del af et ungt dynamisk team med uhøjtidelig atmosfære og højt til loftet? Så kan det være netop dig, vi søger!
 
Du bliver en del af et fagligt velkvalificeret og dedikeret projekteringsteam med 8 medarbejdere, hvor arbejdsopgaver indebærer, at du:

  • projekterer og fører tilsyn af kloakprojekter inden for byggemodning, renovering, udskiftning, separat kloakering, pumpestationer og bassiner
  • arbejder med projektledelse af større og mindre anlægsprojekter, hvor du har ansvaret fra start til slut
  • får mulighed for at arbejde med udviklingsprojekter
  • gennemfører projekter i samarbejde med kolleger, eksterne rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører og myndigheder
  • deltager i udvikling af projekteringsgrundlag, udbudsbetingelser og projekthåndbog
  • arbejder med udfordringer i et udviklende og kreativt arbejdsmiljø på et højt fagligt niveau
  • sikrer fremtiden gennem valg af robuste løsninger, optimal økonomi og miljørigtige beslutninger
  • får en bred kontakt til kommunes borgere
  
  
Dine kvalifikationer
 
Vi lægger vægt på, at det, vi beskæftiger os med, er visionært, fremtidssikret og fungerer i praksis. Derfor søger vi en person, som også evner at omsætte visionerne til praktiske resultater. 
Samtidig er vi underlagt vandsektorlovens krav om økonomisk optimering, hvilket gør det nødvendigt, at vores nye kollega også har økonomisk sans og agerer innovativt i tilgangen til fagområdet.
 
Vi forventer desuden, at du:
  • er uddannet ingeniør med relevant uddannelse og interesse for sundhed og klima
  • har gode formidlingsevner, såvel mundtligt som skriftligt
  • vægter samarbejde og er en god holdspiller 


Ansættelsesforhold

Vi tilbyder en 37 timers arbejdsuge med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsestidspunktet er snarest muligt.
 
Du vil blive placeret i Aalborg Vandkoncern, Distribution, Projekteringsteamet placeret på Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Du er velkommen til at kontakte Projekteringsteamets faglige koordinator Annie Løve Lundgaard på tlf. 7743 9207, hvis du vil vide mere om stillingen.
 
Ansøgningsfristen er den 25. april 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt først i maj.
 
Om os
Aalborg Vandkoncern er forankret i Aalborg Vand Holding A/S, der ejer og driver 4 datterselskaber; herunder Aalborg Vand A/S, der leverer ca. 6,6 mio. m3 rent drikkevand om året til ca. 113.000 forbrugere og Aalborg Kloak A/S, der transporterer og renser spildevand for ca. 225.000 personer samt fra virksomheder i Aalborg og Rebild Kommune.
I vores løsning af opgaver samarbejder vi med offentlige myndigheder, universitet, private firmaer og brancheorganisationer som f.eks. DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening).
Vores løsninger skal være robuste og holde i 100 år, hvorfor vi arbejder med langsigtede visioner, der fortæller om mission, mål og strategier. Vi fokuserer både på det interne og eksterne miljø og på udviklingen af nye løsninger og tiltag.
Du kan læse mere om os på www.aalborgforsyning.dk  
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her