Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Årets arbejdsplads i Kreds Hovedstaden DSR 2020 har nu plads til en ny kollega

Brænder du for at yde sygepleje af høj faglig kvalitet hos den ældre komplekse patientgruppe, og ønsker du at arbejde på en prisvindende arbejdsplads med høj trivsel og en klar vision og strategi for sygeplejen? Så er denne stilling noget for dig!
En sygeplejerske søges til Geriatrisk Afsnit på Herlev Hospital.

Afdelingens patienter indlægges direkte fra akutmodtagelsen, og årsagen kan være alt fra infektioner, elektrolytforstyrrelser, fald, akut konfusion og nedsat almen tilstand. I gennemsnit er patienterne indlagt i 4-5 dage. Det betyder, at du både møder patienter i kortere og længere indlæggelsesforløb.
Vi tilrettelægger de enkelte patientforløb individuelt ud fra et holistisk perspektiv, så der er fokus på både de fysiske, psykiske og psykosociale aspekter af patientens sygdomsforløb. Patienter, der indlægges i afsnittet, kan fejle stort set alt, og derfor er udredning, diagnostik, pleje og behandling alt sammen en del af alle vores patientforløb. Vi indgår i et tæt samarbejde med patienterne, deres pårørende og primærsektor, for at sikre gode og trygge udskrivelser og sektorovergange.

Vi kan tilbyde dig:

  • En arbejdsplads som DSR Kreds Hovedstaden har kåret som årets arbejdsplads, efter indstilling fra afsnittets medarbejdere – læs hvorfor her.
  • At blive en del af et fantastisk team med kollegaer, der yder sygepleje af høj faglig kvalitet
  • Individuelt planlagt introduktionsprogram med dertil hørende mentor sygeplejerske
  • Supervision og kompetenceudvikling med vores kliniske sygeplejespecialist
  • Synlig og nærværende ledelse i det daglige
  • Erfarne og kompetente sygeplejersker i alle vagtlag
  • Et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø med en engageret arbejdsmiljørepræsentant og et sjovt festudvalgt
Vores afsnit går op i at levere sygepleje af høj faglig kvalitet og indgår dagligt i tæt samarbejde med læger, fysio -og ergoterapeuter, diætister, og socialsygeplejersker. Desuden er vi en stor Medicinsk Afdeling, og samarbejder derfor tæt med vores kollegaer fra tre andre medicinske specialer hormon- og stofskiftesygdomme, lunge- og infektionsmedicin.

Vi er en afdeling i udvikling, som har flere projekter i gang, som alle har fokus på at højne sygeplejen for vores ældre patienter. I oktober har vi netop opnormeret vores fremmøde, da vi har opstartet en ny udgående delir-funktion på hospitalet, som skal højne sygeplejen til en særlig skrøbelig patientgruppe. En ressource funktion som på skift vil blive udført af sygeplejersker på afsnittet. Derudover har vi et akut geriatrisk team, som arbejder i akutmodtagelsen og et udgående geriatrisk team, som tager hjem til skrøbelige ældre og samarbejder tæt med primær sektor.

Til dagligt bestræber vi os på at have tildelt patientpleje, men vi løfter i fællesskab for at sikre gode patientforløb. Der vil altid være mulighed for at sparre med nogen i personalegruppen, hvis erfaring strækker sig fra 1 – 20 år.

I afdelingen er der ressourcepersoner indenfor ernæring, hygiejne, medicin, sår/tryksår og smerte og palliation, samt uddannede kliniske vejledere og klinisk sygeplejespecialist. Vi er stolte af at have et afsnit med et læringsmiljø af høj kvalitet og har dagligt undervisning eller refleksion for plejepersonalet. Alt dette udspringer af Medicinsk Afdelings vision og strategi som sengeafsnittet er en del af. Link

Om stillingen:

Stillingen lyder på 37 timer eller timetal efter aftale. I stillingen er der weekendvagter hver 3. uge med 8 timers vagter.

Introduktionsperioden vil bestå af 4-5 uger i dagvagter sammen med din mentor og tæt opfølgning med afdelingssygeplejersken - Falke. Oplæringsperioden vil være uden for normering for at sikre en tryg og grundig oplæring til specialet. Efter introperioden vil du overgå til afdelingens oplæringsprogram og dernæst vores lønbaserede kompetenceprogram.

Vi går meget op i at planlægge individuel karrieudvikling, med tilbud af relevante kurser og uddannelser, som kommer både dig, dine kollegaer og vigtigst af alt patienterne til gavn.

Er du nyuddannet vil du som start komme på kurset ”Godt på vej” og dernæst det ”Geriatriske specialekursus.” Har du erfaring vil du også komme på ”Geriatrisk specialekursus” og herefter vil din videre faglige udvikling individuelt tilrettelægges.

Hvis ovenstående lyder interessant, vil vi glæde os til at høre fra dig og høre mere om hvem du er.
Vi vil altid gerne byde dig på en kop kaffe og en rundvisning, og du kan ringe og lave en aftale med vores afdelingssygeplejerske Falke på 40 12 39 19.

Tiltrædelsesdato: 1. januar 2021 eller efter aftale


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.