En stilling som kirketjener ved Aarhus Domsogn ønskes besat pr. 1.5.2018. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.Der er 2 fuldtidskirketjenerstillinger ved Aarhus Domsogn, samt faste kirketjenervikarer. Arbejdsstedet vil være Aarhus Domkirke samt sognegården.
Stillingen som kirketjener indebærer - i samarbejde med øvrige ansatte - bl.a.
- Deltagelse ved gudstjenester, kirkelige handlinger, koncerter, aktiviteter i kirken
- Renholdelse af og tilsyn med kirken
- Indkøb og koordinering af lettere forplejning i forbindelse med kirkelige handlinger,
møder, koncerter m.v.
- Der skal påregnes arbejde weekend og aften
Vi søger en medarbejder, der
- har interesse for det kirkelige arbejde
- kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og med godt humør
- kan se sig selv i et konstruktivt samarbejde med kirkens øvrige personale og faste vikarer
- har stor ansvarsbevidsthed, engagement, fleksibilitet
- har håndværksmæssig forståelse
Løn og ansættelsesvilkår efter OAO-S Fællesoverenskomst og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening med tilhørende Protokollater. Lønnen for stillingen ligger inden for intervallet kr. 263.394,49 - 339.641,13. Rådighedstillæg på kr. 24.855,96 årligt (Nutidskroner). Der er 3 måneders prøvetid.
En ansøger, der ikke har uddannelse inden for området, skal være villig til at tage uddannelsen inden for de første 2 år.
Ansøgere, som kommer direkte fra en ansættelse på tjenestemandsvilkår i samme stillingstype, har ret til at bevare status.
Der indhentes børneattest.
Ansøgningsfrist: 1. marts 2018
Skriftlig ansøgning med relevante bilag sendes til Aarhus Domkirkes Menighedsråd
aarhusdom.sogn@km.dk
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 10
Ansøgere er velkomne til at kontakte følgende for yderligere information:
menighedsrådets kontaktperson, Winni Hauge tlf. 26796692, mail: winni@mail1.stofanet.dk
kirketjener, Ida Madsen, tlf. 41145083, idakirketjener@gmail.com